Med viden og fornemmelse for naturforvaltning

Publiceret 20-05-2019

Artiklen her er baseret på en længere artikel, som er skrevet af Kristine Kjørup Rasmussen, Signe Filskov, Morten Agergaard, Rasmus Vincentz.

Vi lever i et samfund, hvor vi konstant og ihærdigt stræber efter tilegne os viden om alverdens videnskabelige fænomener. Den viden er der brug for! Men måske er det også på tide at slå et slag for vores fornemmelser for det, der ikke kan måles og vejes.

Vi ved jo langt hen ad vejen godt, hvad vi skal gøre for at skabe bedre forhold for biodiversitet. Vi ved også godt, hvad vi skal gøre for at modvirke klimaforandringer, men vi gør det ikke, eller i hvert fald ikke i tilstrækkeligt omfang. Måske er noget af forklaringen, at vi har skabt en kultur baseret på viden og en samfundsmodel, hvor fornemmelse for naturens overordnede balance ikke har fået nok opmærksomhed.

Alexander von Humboldt om natur og kultur

Når vi griber ind i naturen og eliminerer naturlige levesteder ved eksempelvis at nedlægge søer og moser, skaber vi noget nyt. Vi har brug for både en videnskabelig og en følelsesmæssig forståelse af det samlede billede. Alexander von Humboldt (1769-1859) var han en omhyggelig undersøger af alverdens naturfænomener. Han forstod, at det var nødvendigt at se på naturen som en helhed og præsenterede en bemærkelsesværdig fremsynet og helhedsorienteret verdensforståelse.

Alexander von Humboldts arbejde kan være til stor inspiration for os i dag, når vi i fællesskab skal forsøge at løse nogle af de udfordringer, vi står overfor. I anledning af 250-året for Alexander von Humboldts fødsel, blev der i år afholdt en forelæsning på Humboldt-Universität zu Berlin. Her deltog Wolfgang Lucht, professor i Sustainability Science and Earth System Analysis. Han forklarede at én af de helt store udfordringer for en bæredygtig omstilling af vores samfund, i høj grad handler om design og et samlet verdenssyn. For at kunne imødekomme globale kriser, må vi se på verden som ét system. Dernæst må vi bruge kunstens forestillingsevne til at fremstille løsninger på blandt andet klima- og biodiversitetskriser, og de udfordringer de fører med sig for os mennesker.

For at løse nogle af tidens helt store udfordringer er det på tide åbne op for nye samarbejder. Vi skal koble vores viden med vores instinktive fornemmelse for natur og sætte fagpersoner inden for natur, design, kunst, økonomi, planlægning mm. sammen. På den måde bliver fremtidens naturforvaltning baseret på både evidensbaseret viden, følelsesmæssig viden og kreativitet. Det kræver dog en ny åbenhed og en omstilling af de systemer vi har i dag, hvor et holistisk naturhensyn ikke er udbredt.

Hvad kan kunsten gøre for naturen?

I modsætning til det øvrige samfund, er kunsten fri af snævre rationaler og har altid været hjemsted for fritænkere af forskellig orientering og overbevisning. Kunsten har gennem historien spillet ændret hele kulturers natur- og verdenssyn.

I forbindelse med udstillingen, Jordforbindelser, beskriver kunstneren Camilla Berner det natursyn vi har arvet fra de danske guldaldermalere.  Omdrejningspunktet for Camilla Berners værker er også naturen. Hun forsøger at blotte og kortlægge paradokser i vores natursyn. Det gør hun blandt andet ved at stille spørgsmål til de naturskildringer, vi præsenteres for af guldaldermalerne.For Frank Erichsen tegner mange af de gamle landskabsmalerier et glansbillede af naturen og livet som bonde. Det er med til at skævvride vores opfattelse af naturen. Professor i geologi, Minik Rosing, beskriver nogle værkerne som ”grundlæggende løgnehistorier”. Men han fremhæver også kunstens evne til at beskære virkeligheden og stille skarpt på væsentlige ting.

Meget tyder på, at menneskers handlinger i høj grad motiveres af subjektive opfattelser og følelser snarere end viden. Kunstnere har ofte en særlig evne til at sanse verden og gengive deres indtryk. Det kan skabe følelsesmæssig genklang og bevægelse i andre mennesker. På den måde bidrager kunsten til at underbygge vores forståelse og skabe fornemmelser og forståelse for verden og vores natur.

Kunstnere, designere og kreative personer benytter deres forestillingsevne, når de arbejder. Det er forestillingsevnen, som giver os mulighed for at være visionære. Professor i biologisk oceanografi, Katherine Richardson fortalte på et semniar om biodiversitet  at bæredygtig omstilling ikke handler om at agere på FN’s 17 verdensmål hver for sig. Det handler om at omorganisere hele systemer i samfundet, baseret på en kompleks sammenhæng mellem alle de parametre og aktiviteter verdensmålene omfatter. Richardson pointerede at arbejde med biodiversitet alene ikke vil løse biodiversitetskrisen, men at der skal handles på målene i samklang.

Richardson’s pointe er et eksempel på en kreativ tilgang til fremtiden, hvor vi bruger alle vores menneskelige egenskaber, og skaber en natur der føles rigtig. Derfor bliver den også bedre for os selv og de andre arter på jorden. Tænk, hvis vi kunne holde en konference for forestillingsevnen i naturforvaltning.

Naturmødet 2019

Kunstens udtryk er ofte stærkt og ægte i forhold til at gengive tidens følelser og handlinger på samme tid. Men har vi som samfund lyttet til kunstens udsagn, taget følelserne alvorligt og handlet derefter? Som inspiration til nye aktører, nye samarbejder og et bredere natursyn, har vi på Naturmødet i Hirtshals i år fokus på at fremhæve naturen i kulturen og kulturen i naturen samt at genopdage de spændende og yderst relevante iagttagelser Alexander von Humboldt gjorde af verden i 1800-tallet. Vi glæder os til mange spændende, tværfaglige debatter, samtaler og input!