Naturpolitik
Vi har samlet de naturpolitiske indslag, som vi har haft som en slags optakt til Naturmødet.
I første del kan du høre Torben Gejl fra Alternativet, Henrik Dahl fra Liberal Alliance, Rasmus Vestergaard Madsen fra Enhedslisten, René Christensen fra Dansk Folkeparti og Rasmus Nordqvist fra SF. Husk du kan finde alle episoder af Vildspor på Radio4s hjemmeside, i deres app, eller hvor du ellers finder dine podcastapps. Vært. Rasmus Ejrnæs.
Lyt: Naturpolitikerne i Vildspor
I anden del kan du høre Zenia Stampe fra Radikale Venstre, Nye Borgerlige, der ikke ville deltage, så Rasmus læser deres naturpolitik op, Jacob Jensen fra Venstre, Mona Juul fra Konservative og Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet. Husk du kan finde alle episoder af Vildspor på Radio4s hjemmeside, i deres app, eller hvor du ellers finder dine podcastapps. Vært. Rasmus Ejrnæs.
Lyt: aturpolitikerne i Vildspor
Biodiversitet, det billige skidt!
En af de vigtigste naturpolitiske diskussioner handler om værdien af biodiversiteten for os mennesker. Er biodiversitetskrisen en trussel mod vores velstand og overlevelse, fordi økosystemerne mister deres funktioner for os eller måske ligefrem helt kollapser? Eller handler det ”bare” om at biodiversiteten repræsenterer livets unyttige og unødvendige udfoldelse og derfor har umålelig værdi? I programmet kigger Lærke på hvorfor og hvordan man kan købe en naturejendom, og Rasmus spørger lektor Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet om biodiversiteten er nyttig, gavnlig og nødvendig eller bare skøn og meningsfuld.
Lyt: Biodiversiteten, det billige skidt
Halvhjertet naturbeskyttelse
Det største selvbedrag om naturen i Danmark må være forestillingen om at den er godt beskyttet. Hør dette afsnit af Vildspor, hvor lektor i miljøret ved KU Lasse Baaner og postdoc ved University of Leicester Pil Pedersen taler med Rasmus om et nyt forskningsprojekt støttet af Aage V Jensens Naturfond, som viser at den vilde natur ikke er beskyttet effektivt nogen steder i Danmark. På reportagen viser biolog Catrine Jensen Lærke rundt i bakker, moser og skov omkring Kielstrup Sø ved Mariager Fjord.
Lyt: Halvhjertet naturbeskyttelse
Amager Fælled
Kampen om Amager Fælled er blevet symbol for kampen mellem den unyttige natur med lærkesang, harer, hornugler og salamandre på den ene side og det nyttige og økonomisk fordelagtige boligbyggeri på den anden. Vildspor tager på reportage med kok Nikolaj Kirk og biolog Nikolaj Correll på Amager Fælled, hvor de taler om græssende dyr og guitarspillende naturister. Rasmus taler med fredningschef i DN Birgitte Bang Ingrisch. Til sidst spørger Rasmus lektor i miljøret Lasse Baaner om det nye lovforslag om naturnationalparker endelig giver naturen effektiv beskyttelse eller det er endnu en fuser.
Lyt: Amager Fælled
To bison or not to bison
Indhegnede naturreservater med store dyr er mere aktuelt end nogensinde, med store visioner om vildere natur i de kommende naturnationalparker. Hegnene og de store dyr skiller vandene, for selvom besøgstallene skyder i vejret, pibler det også frem med protester fra naturbrugere, som synes, deres muligheder for at færdes frit i naturen er blevet forringet. Også blandt forskerne er der uenighed om det nye forvaltningsparadigme. Sidste sommer besøgte vi Michael Stoltze i Almindingen, og ved den lejlighed tog vi på ekspedition til Bisonskoven for at se, om vi kunne få et glimt af de store dyr. Studiedelen byder på interviews med formanden for Friluftsrådet i Nordsjælland Poul Erik Pedersen og med vildtbiolog Kenneth Buk fra Sydafrika. Endelig får vi professorerne Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet og Carsten Rahbek fra Københavns Universitet i studiet for at debattere hvor vigtige de store dyr er for selvforvaltende økosystemer, og hvilke dyr som er relevante at inddrage i naturnationalparkerne.
Lyt: To bison or not to bison
Bagklog på naturmødet
Der var som sædvanlig Naturmøde i Hirtshals midt i maj. Med den lille krølle at mødet var online her i 2020. Trods dette blev det efter sædvanen afviklet med naturpolitiske debatter og diverse underholdende indslag. Lærke og Emil er taget til Hirtshals for at indsnuse noget Vesterhav og opleve det obligatoriske møde med toplærkerne, som i Danmark kun kan opleves i Hirtshals. Hjemme i studiet genlytter og kommenterer Stine og Rasmus statsministerens åbningstale, partilederdebatten og miljøordførerdebatten og ringer undervejs til kloge mennesker fra nær og fjern, som kan sætte de naturpolitiske mærkesager lidt i perspektiv. Genoplev debatterne fra 2020 og bliv topklar til naturmødet 2021.
Lyt: Bagklog på Naturmødet
Ulven vender hjem
Ulven var det første store pattedyr som mennesket slog følge med. Vi ved ikke hvem der tog den første kontakt – men partnerskabet er tusinder år gammelt og holder den dag i dag. Altså partnerskabet med hunden, for selvom hund og ulv er så nært beslægtet at de kan få levedygtigt afkom med hinanden, så er der ikke udelukkende varme følelser mellem mennesker og ulve i dag. I dagens program lodder Emil og Lærke stemningen blandt ulvefans og ulvemodstandere, mens Rasmus får besøg af to forskere som gør os klogere på de danske ulve: Seniorforsker Peter Sunde fra Aarhus Universitet og forskningschef Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum i Århus.
Lyt: Ulven vender hjem
Naturhistorie
Der er myrer i mit øre
Emil og Lærke tager ud på Molslaboratoriet for at se om myrerne trives, og de har fundet en formidabel guide i biologistuderende Hjalte Kærby. I studiet har Rasmus besøg af seniorforsker Joachim Offenberg, som opklarer alle mysterierne om myrer. Opkaldet på naturtelefonen kommer fra et dyr, som har lyttet med og er ret begejstret over dagens emne. Ugens tråd handler om hvad naturlig græsning egentlig vil sige i et land som Danmark, og vi ringer til forsker Camilla Fløjgaard, som er en af de få, der har forsket i emnet.
Lyt: Der er myrer i mit øre
Den store bifejde
Dagens Vildspor handler om vilde bier, konkurrencen fra tambier og om forskningsbaseret rådgivning. Det er jo på samme tid et oplagt emne at tage fat på for et naturprogram som Vildspor og samtidig et emne Rasmus har beskæftiget sig med i sit rolle som forsker på Aarhus Universitet. Heldigvis får han hjælp undervejs i programmet. Først af Lars Dyhrberg Bruun, biolog i Syddjurs Kommune, som viser Lærke og Emil rundt på rullestensstrandvolde på Djursland. Her bliver vi blandt andet inviteret indenfor hos kystmurerbi og guldmurerbi. Hjemme i studiet hjælper seniorforsker Beate Strandberg med at gøre os klogere på de vilde bier og konkurrencen med honningbierne, og lektor Hans Henrik Bruun hjælper med at få nogle videnskabelige perspektiver på honningbien som hjemmehørende art i Danmark. Vicedirektør Signe Nepper Larsen forklarer om Naturstyrelsens politik for biavl i naturen og Professor Carsten Rahbek forklarer den videnskabelige og politiske kontekst for den store bi-fejde. Endelig reflekterer Carsten og Rasmus over hvad der egentlig skal til for at sikre at forskerne er autoriteter, hvis svar resten af samfundet kan stole på.
Lyt: Den store bifejde
Drømmen om skovlysningen
Det er så længe siden at der rendte uskoede heste rundt i de danske skove at vi har glemt det. Det er så længe siden at der voksede store bredkronede egetræer, slåenbuske og bævreaspelunde i lyse danske skove. Og det er så længe siden at skovenes lysninger og enge blomstrede i højsommeren til glæde for sommerfugle, svirrefluer og træbukke. Dagens program er til ære for den glemte biologiske rigdom, som tilhører skovenes lysninger og til oplysning for dem, som måske er kommet til at tro, at det er helt naturligt, at skovene er mørke som graven om sommeren. I dagens program tager Emil og Lærke på reportage med Søren Grøntved og Emil Bjerregaard. Søren er botaniker og Emil sommerfugleekspert, men de ved begge lidt om alting i naturen, og de viser Vildspor rundt i skovengene i Bidstrupskovene på Midtsjælland. Lektor Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet kommer i studiet for at gøre os klogere på skovengenes naturlige oprindelse, kulturhistorie, tragiske kollaps og mulige genkomst. I ugens tråd undersøger vi et nyt fænomen: Unge mennesker som har besluttet sig for at kæmpe naturens sag i bevægelsen De Unge Biodiversitetsambassadører. Dagens opkald på naturtelefonen kommer fra en håbefuld fugleart, som er kommet til Danmark for at profitere på den grønne omstilling.
Lyt: Drømmen om skovlysningen
Skrab og vind
Det er blevet hipt at ønske sig en blomstereng i parcelhushaven eller endnu bedre: At købe et lille landsted og omdanne det til Paradisets Have. Men det er slet ikke så let, for så snart man vender ryggen til, vælter det op med tidsler og kulturgræsser. Man høster som man sår, og i generationer har danske bønder sået græs, og tilbage i jordens frøpulje ligger kun frø og jordstængler fra de allermest hårdføre ukrudtsarter såsom kvik, ager-tidsel, lugtløs kamille, butbladet skræppe og resten af ”det beskidte dusin”. Dagens rejse, starter i Allindelille Fredsskov, hvor Axel Frederik Møller fortæller Emil om de sidste mange års eksperimenter med at genoprette fordums artsrige skovlysninger. Og lyt med når Rasmus spørger lektor ved Københavns Universitet Hans Henrik Bruun om hvornår det er rigtigt og forkert at hjælpe de vilde planter med at sprede sig til genoprettede naturområder. I første time ringer en art ind på naturtelefonen. Den er god til at sprede sig, men mangler et ordentligt levested at sprede sig til. I slutningen af anden time, handler ugens tråd om at bruge mere eksotiske dyr i naturforvaltningen, og hér ringer Rasmus til direktør i Odense Zoo Bjarne Klausen for at spørge om der egentlig er noget galt med tivolisering – skal vi ikke bare sende alle dyrene ud i naturen, så vi kan få noget liv tilbage?
Lyt: Skrab og vind
Bestiariet
Uden mennesker havde naturen i Danmark set helt anderledes ud. Det ser ud til at vi rider stormen af med Corona, så det bliver ikke denne gang at verden slipper af med os. Alligevel er det interessant at spørge til en verden uden mennesker. Emil kunne ikke tage i felten i denne omgang, fordi han var under Covid-observation (det blev en negativ test), så Emma og Andrew måtte springe ud i reporter-rollen. Heldigvis stod phd i biologi og gymnasielektor Karsten Thomsen klar til at vise rundt i Hørret Skov ved Århus, og Karsten er en af de få, som kan beskrive hvordan den oprindelige urskov kunne have set ud. I studiet teamer Rasmus op med Jens-Christian Svenning for at spørge til fortidens store dyr. Og uden at løfte sløret for disse, så kan vi godt love at der vil være nogle artige overraskelser imellem for de fleste lyttere. Verden før det moderne menneske var ganske enkelt fuld af kæmpedyr.
Lyt: Bestiariet
Naturfilosofi
Sultegrænsen
Vi går i dybden med det etiske omkring dyrs sult og død i de smalle forårsmåneder. Nu er vi i marts måned, foråret er lige om hjørnet, men for dyrene har det været en lang vinter. Maden er ved at være ædt op, sommerens fedtlag er ved at være brugt, og alligevel lader det nye forår vente på sig. For dyrene er denne årstid et skarpt hjørne, hvor mange klarer sig igennem, men nogle gør ikke. Hvordan skal vi som mennesker håndtere det? Hvornår har vi et ansvar? Hvad er i dyrenes egen interesse? Det prøver vi at dykke ned i og blive klogere på. Det er et noget anderledes program, da optagelserne blev ramt af Corona-nedlukning og gæsten i studiet derfor er med på telefonen og ikke direkte i studiet. I feltreportagen besøger Rasmus Molslaboratoriet for at se, hvordan kvæg og heste har klaret sig igennem vinteren i rewilding-området. I studiet ringer Rasmus og gæstevært Stine Tuxen til Jes Lynninge Harfeld, Lektor i filosofi og dyreetik ved Ålborg Universitet, for at stille de svære spørgsmål til etikken omkring rewilding.
Del 1:2 Lyt: Om sultegrænsen 1:2
Del 2:2 Lyt: Om sultegrænsen 2:2
Sommer-turné: Brøgger i Løve
På denne Vildspor er vi på sommerturné og må lige stoppe op i en vejkant for at få udredt en lille mislyd, fra gårsdagens lange biltur, hvor Øret, AKA Andrew Davidson, var blevet begejstret over at se en udsået blomsterstribe i kanten af en mark. Flaben giver velvilligt en forelæsning om artsrige vejkanter, og vi diskuterer fænomenet greenwashing. I Løve besøger Øret og Flaben forfatteren Suzanne Brøgger, som har boet i den gamle skole i en menneskealder. Allerede ved ankomsten troner en stribet hunkat majestætisk på bordet i ankomst-stuen. Det er Else, og hun gør allernådigst selskabet følge på en havevandring, hvor vi sammen beundrer den græske Acanthus, som i mange år har været i familiens eje, men i år blomstrer for kun anden gang. Fra haven har vi udsigt over dyrkede kornmarker og en tørlagt mose besat med skydetårne. Sådan ser der ud på landet, og det er også natur. I den store, smukke stue drikker vi te og får lejlighed til at dykke ned i menneskets egen natur og udfordringerne med at forvalte skelneevnen, som på samme tid er uundværlig og besværlig i skabelsesprocessen. Øret som selv er katteejer får også lejlighed til at vende kattens mysterium med Suzanne – for hvad er det, som er så dragende ved katte?
Lyt: Sommer-turné: Brøgger i Løve
Livets udvikling
Vi stiller store spørgsmål i dag og har fundet to kloge mennesker, som kan levere svarene. Professor i Astrobiologi ved Aarhus Universitet, Kai Finster, går en tur i Universitetsparken og kontemplerer livet ind og ud af ursuppen sammen med Andrew Davidson, dagens reporter. Hvad er liv? Kan man tale om en fælles opskrift på liv eller nogle firkantede definitioner? Og hvad med den kunstige intelligens vi mennesker opfinder og putter ind i selvkørende biler og robotter, er det en slags liv? Professor i kunstig intelligens ved DTU, Thomas Bolander, hjælper Rasmus med at få styr på sin angst for kunstig intelligens og deraf de følgende dystopier.
Lyt: Livets udvikling
Demokratisering af naturen
Hvem skal bestemme i de vilde naturområder og hvem skal tilgodeses? Er det muligt at gøre alle glade? Og hvad med de vilde arter, skal de også være glade? Lærke tager med biolog Thor Hjarsen til Hellebæk Kohave for at høre hvordan Kohavens Venner har grebet udfordringen an og Rasmus ringer til antropolog Stine Krøijer og spørger hvem folket er og hvad der skal til for at stille folket tilfreds.
Lyt: Demokratisering af naturen