Hvad kan du opleve?

Hvad kan du opleve på Naturmødet?

Når Naturmødet rykker ind i den nordjyske by Hirtshals, fyldes en stor del af havnen og centrum med 5 forskellige scener samt en masse stande – alle hvor naturen er i centrum i form af debatter, samtaler og aktiviteter.

De fem scener er beskrevet herunder – så du som besøgende har en fornemmelse af hvad du kan opleve på hver scene.

The Village er vores samling af stande, som danner rammen om Naturmødet.

Explore er Naturmødets platform for aktiviteter i og omkring Hirtshals.

Marina Cantina er Naturmødets streetfood-område.

Det er gratis for gæster at deltage på Naturmødet.

Med scenen som arena i midten af teltet kan du opleve de store debatter på tværs af interesseorganisationer og politiske partier. Her trækkes de store linjer og holdninger mødes. Som publikum har du mulighed for at komme i direkte dialog med de debatterende parter. 

Moderator: Tine Gøtzsche

Talk på Life scenen Med loungestemning og samtalen som centrum danner LIFE rammen om aktuelle og spændende naturtemaer. De medvirkende på scenen er færre, hvilket giver mere tid til at uddybe holdninger og problematikker. Målet er at skabe forståelse på tværs af faggrupper gennem samtaler i en på en gang saglig og humoristisk tone. Fagligheden er høj i dette personlige forum, som emmer af kolonihavestemning, når der dykkes ned i nørdede emne. LIFE byder på en oplevelse, der både er sjov og hyggelig, mens publikum samtidig bliver klogere.

Moderator: Vicky Knudsen.

Talk på Learn scenen Lad dig fascinere og inspirere af den nyeste viden og forskning, når den præsenteres af dem, der virkelig ved, hvad de taler om. På Learn er der garanti for nørdede naturemner, men her kan du også blive klædt på med viden til at deltage i nogle af debatterne på de andre scener. Learn-scenens vært stiller de gode spørgsmål og guider publikum gennem det nogle gange svært tilgængelige - men fascinerende - materiale. 

Moderator: Jan Falkentoft.

Naturmødets scene Roots samler de unge om naturen. Her mødes man for at debattere, udforske, inspirere og komme i dialog med hinanden på tværs af natursyn og faggrænser. 

Roots favner naturformidlingen bredt i form af både foredrag, debatter, samtalesaloner, workshops, koncerter, quizzer og fede aktiviteter – af de unge for de unge med hjælp fra scenens værter Tobias Sandfeld og Lene Bech Sanderhoff.

Family scenen i solskin Family er Naturmødets samlingspunkt for børn og børnefamilier, hvor naturen bliver formidlet, så selv de mindste kan være med. Family byder på sjove og lærerige aktiviteter, hvor naturen tænkes ind i mange forskellige sammenhænge.  

Her kan du f.eks. lære om naturen ved at skabe kunst med fund fra naturen, eller bruge dine sanser til at lære og forstå mere om naturen. Du har også mulighed for at se og røre nogle spændende dyr og komme helt tæt på, når naturen udforskes.   

Børn og børnefamilier kan på Family blive inspireret til, hvordan de kan bruge og opleve naturen.

The Village The Village er kernen i Naturmødet. Eller limen. The Village er nemlig den samlende betegnelse for de op mod 90 stande, der udgør den overordnede fysiske ramme for Naturnødet.  På standene kan du møde Naturmødets deltagende organisationer, virksomheder, universiteter og foreninger præsentere et hav af forskellige aktiviteter og fremvisninger, ligesom du finder debatter kombineret med både sjove og lærerige oplevelser. Her er rig mulighed for både at kigge, lytte, smage, dufte, røre og sanse. Det er også i The Village, at du finder Naturmødets information.

Under Naturmødet skal vi ikke kun TALE om naturen. Vi skal også ud i den, mærke den, opleve den og udforske den. Der er hér, at Explore programmet kommer ind.

Explore programmet samler en lang række aktiviteter som finder sted rundt om i Hirtshals og omegn. Under Naturmødet har du muligheden for gratis at arrangere én eller flere aktiviteter i Explore programmet. Det kunne være fugleture, sanketure, yoga, kitesurfing eller mange andre spændende og lærerige aktiviteter i skoven eller på Husmoderstranden. Kun fantasien sætter grænser.

Fotokreditering: Hans Ravn

Når du trænger til et pusterum mellem de mange forskellige debatter og aktiviteter, er Marina Cantina stedet. Det er her, du kan få stillet sulten, og finder et bredt sortiment af madboder, is, spændende vine og andet godt til ganen og maven.

Med afslappet atmosfære, hyggejazz og havet som nærmeste nabo, er rammen sat for de gode snakke og folkemødestemningen, der kendetegner Naturmødet.

Marina Cantina er placeret på havnen ved hjørnet af Vestkajen / Nordvestkajen.

Download Naturmødets app

Opdateret program er tilgængeligt fra d. 10. april 2025

Apple Store
Google Play