Naturmødet er naturens eget folkemøde
Naturmødet finder sted i Hirtshals over tre dage i maj måned. Her mødes alle vi som elsker naturen, bruger den, interesserer os for den, ved noget om den, bestemmer over den, lever eller spiser af den. Eller som bare er nysgerrige og vil vide mere om den.
Uanset om det er dit første besøg eller du kommer år efter år, finder du her alt, der gør det nemmere at planlægge dit ophold. Læs om kommende mødedatoer, oplevelser på pladsen, overnatningsmuligheder, mad og drikke, find vej rundt, og få praktisk information om området og de gældende ordensregler.
Hvad kan du opleve på Naturmødet?
Når Naturmødet rykker ind i den nordjyske by Hirtshals, fyldes en stor del af havnen og centrum med 5 forskellige scener samt en masse stande – alle hvor naturen er i centrum i form af debatter, samtaler og aktiviteter.
De fem scener er beskrevet herunder – så du som besøgende har en fornemmelse af hvad du kan opleve på hver scene.
The Village er vores samling af stande, som danner rammen om Naturmødet.
Explore er Naturmødets platform for aktiviteter i og omkring Hirtshals.
Marina Cantina er Naturmødets streetfood-område.
Thunderdome
Thunderdome er Naturmødets største scene. Med scenen som arena i midten af teltet kan du opleve de store debatter på tværs af interesseorganisationer og politiske partier. Her trækkes de store linjer og holdninger mødes. Som publikum har du mulighed for at komme i direkte dialog med de debatterende parter. Det kan for eksempel være klassisk paneldebat, forsamlingshus, rollespil, optræden/forestilling, duel, samtale eller interview. Eller flere discipliner på en gang.
Life
Med loungestemning og samtalen som centrum danner LIFE rammen om aktuelle og spændende naturtemaer. De medvirkende på scenen er færre, hvilket giver mere tid til at uddybe holdninger og problematikker. Målet er at skabe forståelse på tværs af faggrupper gennem samtaler i en på en gang saglig og humoristisk tone. Fagligheden er høj i dette personlige forum, som emmer af kolonihavestemning, når der dykkes ned i nørdede emne. LIFE byder på en oplevelse, der både er sjov og hyggelig, mens publikum samtidig bliver klogere.
Learn
Lad dig fascinere og inspirere af den nyeste viden og forskning, når den præsenteres af dem, der virkelig ved, hvad de taler om. På Learn er der garanti for nørdede naturemner, men her kan du også blive klædt på med viden til at deltage i nogle af debatterne på de andre scener. Learn-scenens vært stiller de gode spørgsmål og guider publikum gennem det nogle gange svært tilgængelige - men fascinerende - materiale.
Roots
Naturmødets scene Roots samler de unge om naturen. Her mødes man for at debattere, udforske, inspirere og komme i dialog med hinanden på tværs af natursyn og faggrænser.
Roots favner naturformidlingen bredt i form af både foredrag, debatter, samtalesaloner, workshops, koncerter, quizzer og fede aktiviteter – af de unge for de unge med hjælp fra scenens vært.
Family
Family er Naturmødets samlingspunkt for børn og børnefamilier, hvor naturen bliver formidlet, så selv de mindste kan være med. Family byder på sjove og lærerige aktiviteter, hvor naturen tænkes ind i mange forskellige sammenhænge.
Her kan du f.eks. lære om naturen ved at skabe kunst med fund fra naturen, eller bruge dine sanser til at lære og forstå mere om naturen. Du har også mulighed for at se og røre nogle spændende dyr og komme helt tæt på, når naturen udforskes.
Børn og børnefamilier kan på Family blive inspireret til, hvordan de kan bruge og opleve naturen.
The Village
The Village er kernen i Naturmødet. Eller limen. The Village er nemlig den samlende betegnelse for de op mod 90 stande, der udgør den overordnede fysiske ramme for Naturnødet. På standene kan du møde Naturmødets deltagende organisationer, virksomheder, universiteter og foreninger præsentere et hav af forskellige aktiviteter og fremvisninger, ligesom du finder debatter kombineret med både sjove og lærerige oplevelser. Her er rig mulighed for både at kigge, lytte, smage, dufte, røre og sanse.
Explore
Under Naturmødet skal vi ikke kun TALE om naturen. Vi skal også ud i den, mærke den, opleve den og udforske den. Der er hér, at Explore programmet kommer ind.
Explore programmet samler en lang række aktiviteter som finder sted rundt om i Hirtshals og omegn. Under Naturmødet har du muligheden for gratis at arrangere én eller flere aktiviteter i Explore programmet. Det kunne være fugleture, sanketure, yoga, kitesurfing eller mange andre spændende og lærerige aktiviteter i skoven eller på Husmoderstranden. Kun fantasien sætter grænser.
Marina Cantina
Når du trænger til et pusterum mellem de mange forskellige debatter og aktiviteter, er Marina Cantina stedet. Det er her, du kan få stillet sulten, og finder et bredt sortiment af madboder, is, spændende vine og andet godt til ganen og maven.
Med afslappet atmosfære, hyggejazz og havet som nærmeste nabo, er rammen sat for de gode snakke og folkemødestemningen, der kendetegner Naturmødet.
Marina Cantina er placeret på havnen ved hjørnet af Vestkajen / Nordvestkajen.
Find rundt
Du kan opleve Naturmødet i den nordjyske by, Hirtshals, (næste gang i dagene 27. - 29. maj 2027. Naturmødet flytter ind på havnen og midt i centrum af byen og strækker sig også ned på Husmoderstranden. Byen og havnen forvandler sig til arena for naturdebatten, læring og udforskning samt en masse sjove og spændende aktiviteter i og om naturen.
I ugerne op til Naturmødet kan du hente et kort over mødepladsen her på siden. Brug det til at planlægge dit besøg hjemmefra, få overblik over de mange oplevelser og finde vej rundt på området.
Hvis du ankommer til Hirtshals i bil
Motorvejen E39, i forlængelse af E45 fra syd og Aalborg, går direkte til Hirtshals. Når du rammer byskiltet ved Nordsøen Oceanarium, skal du fortsætte lidt længere, og skilte vil her markere, hvor du kan parkere nede ved havnen. Resten af turen til Naturmødet foregår til fods.
Kører du via hovedvejen fra Hjørring og Tornby, drejer du ned til venstre forbi fyret og kan parkere lige ved siden af campingpladsen. Her vil skilte også vise dig vej. Resten af turen til Naturmødet foregår til fods.
Hvis du ankommer til Hirtshals med tog eller bus
Hirtshals Station ligger 350 meter fra Naturmødets midtpunkt. Du kan gå fra stationen til Naturmødet.
Der går både tog og bus til Hirtshals. Ankommer du med toget sydfra, skal du skifte tog i Hjørring mod Hirtshals.
Handicapparkering
Der er handicapparkering ved siden af Café Møller, Havnegade 7. Der er handicaptoiletter ved siden af Stand nr. 60 (overfor Thunderdome).
Anden transport
Du kan aftale samkørsel med andre, der skal til Naturmødet. Eller via forskellige platforme til det fx GoMore.
Du kan også cykle til Naturmødet eller gå ad Hærvejen.
Overnatning
Hvis du gerne vil have alle oplevelserne med, så er det en god idé i god tid at tænke på et sted at bo under Naturmødet. Enten i Hirtshals og omegn eller i andre byer tæt på Naturmødet. Og her har vi naturligvis også en rigtig fin samarbejdspartner:
Hirtshals Turistinformation
Hirtshals Turistinformation hjælper gerne med videreformidling af både overnatningsmuligheder og konferencefaciliteter i lokalområdet eller i nabobyerne.
Hirtshals-området byder på mange forskellige typer af overnatningsformer lige fra hotel til feriehus, B&B, camping, privat indkvartering og shelter.
Du kommer i kontakt med Hirtshals Turistinformation via:
Jørgen Fibigersgade 26
9850 Hirtshals
Tlf. +45 40323840
Overnatning for frivillige
Som frivillig kan du overnatte gratis på Hirtshals Idrætscenter. Der er plads til både små og store hold, og du får et hyggeligt sted at slappe af efter dagens oplevelser. Værelserne er deleværelser, men hvis du ønsker at bo sammen med andre frivillige, du kender, kan du skrive det i kommentarfeltet, når du tilmelder dig via vores tilmeldingsmodul (modulet åbnes ultimo 2026) . Dyne, pude og sengelinned er inkluderet på værelserne.
Forplejning
Hirtshals byder Naturmødets gæster indenfor på byens restauranter. Her finder du alt fra caféburgere til friskstegte rødspætter. Der vil også være muligheder for "grab and go" - kaffe, is, hotdogs og mange andre lækkerier.
Scenerne
Scenernes barer står som altid klar til at servere kolde øl og sodavand.
Marina Cantina
Når du trænger til et pusterum mellem de mange forskellige debatter og aktiviteter, er Marina Cantina stedet. Det er her, du kan få stillet sulten, og finder et bredt sortiment af madboder, is, spændende vine og andet godt til ganen og maven.
Med afslappet atmosfære, hyggejazz og havet som nærmeste nabo, er rammen sat for de gode snakke og folkemødestemningen, der kendetegner Naturmødet.
Marina Cantina er placeret på havnen ved hjørnet af Vestkajen / Nordvestkajen.
Ordensregler
Af hensyn til opretholdelse af ro og orden og alles sikkerhed har arrangørerne fastsat følgende regler til overholdelse på Naturmødet:
- Sikkerhedspersonales anvisning skal efterkommes uden tøven
- Alle vores debatter i debatteltene skal forekomme i en respektfuld tone. Aggressiv, truende, intimiderende eller utrygskabende adfærd kan medføre bortvisning fra debatteltene
- Der er i debatteltene ikke adgang for utryghedsskabende personer (f.eks. gæster, som bærer rygmærker eller anden rocker / banderelateret afmærkning, eller på anden måde opfører sig utrygt)
- Anvendelse, besiddelse eller salg af euforiserende stoffer er forbudt
- Der er ikke adgang for tydeligt berusede personer
- Alle former for vold eller trusler om vold mod vores personale eller andre gæster medfører øjeblikkelig bortvisning
- Følgende må ikke medbringes: våben- og våbenlignende genstande, rygmærker, fyrværkeri og laserpenne
- Der er ikke adgang til scene og indrettet debatområde for andre end debattører eller akkrediteret personale
- Det er tilladt at medbringe hund på Naturmødets udendørs arealer. Hunde må ikke medbringes i teltene
Overtrædelse af ovenstående kan medføre bortvisning.