Naturmødet er stedet, hvor idéer mødes, perspektiver udfordres, og samtaler om naturens fremtid får liv. Fra politikere til ildsjæle, fra forskere til borgere – alle samles for at tale om biodiversitet, naturforvaltning og de emner, der binder os sammen med naturen.
I 2025 afholdt vi Naturmødet for 10. gang. Hvis noget står klart efter et årti, så er det, at samtalen om naturen kun er blevet vigtigere. For naturen er under pres – men også en kilde til løsninger. I mødet mellem perspektiver kan vi finde nye veje.
Naturen har brug for din stemme
2026 bliver der igen mulighed for at forme dialogen. Vil du arrangere en workshop, debat eller aktivitet? Ønsker du at præge en af vores scener – Thunderdome, Life, Learn, Roots eller Explore – eller være med i The Village, hvor netværk og udstillinger pulserer? Mulighederne er mange, men det kræver, at du griber tasterne nu.
Vi stiller rammen til rådighed, men det er dine idéer, der gør Naturmødet levende. Din stemme kan inspirere, engagere og samle folk om naturens udfordringer og løsninger.
Send dit programforslag eller book din stand – naturen har brug for din stemme, og vi har brug for dig!
Vigtige deadlines:
- Deadline for programforslag: fredag d. 14/11 2025
- Deadline for booking af standplads: fredag d. 6/2 2026
Foto: Hans Ravn