Det er jer, der skaber indholdet til Naturmødet, og derfor også jer, der sætter retningen for dagsordner og vigtige naturdebatter. For jer, der bidrager til naturens eget folkemøde, er der mange deadlines at holde styr på. Men bare rolig – vi guider jer trygt igennem denne dato-jungle frem mod Naturmødet 2025. På hjemmesiden er alle deadlines samlet, og vi gennemgår her blot nogle få:
Har du forslag til programmet til Naturmødet 2025? Husk, at deadline er lige rundt om hjørnet!
• 7. oktober 2024: Åbning for indsendelse af programforslag til Thunderdome, Life, Learn, Family og Roots.
• 15. november 2024: Sidste frist for indsendelse af programforslag.
Booking af stande i The Village
Her har du lidt længere tid til at planlægge. Gør dig bekendt med mulighederne, inden vi rammer foråret:
• 7. oktober 2024: Åbning for tilmelding af stande.
• 7. februar 2025: Sidste frist for tilmelding af stande.
Danmarks Bedste Naturformidling
Her kræves ekstra opmærksomhed, da tidslinjen både dækker indstilling af kandidater og offentlig afstemning:
• 10. januar 2025: Åbning for indstilling af kandidater til prisen.
• 17. marts 2025: Sidste frist for indstilling af kandidater.
• 11. april 2025: Offentliggørelse af videoer med de nominerede på Naturmødets hjemmeside.
• 11. april - 1. maj 2025: Offentlig afstemning om Danmarks Bedste Naturformidling på Naturmødets hjemmeside.
“På naturens vegne” – naturens egen podcast
Mangler du idéer til programpunkter, debatter eller indhold til standene? Så lyt med på vores podcast På naturens vegne. Her kan du finde masser af inspiration til aktuelle emner om natur. Lyt her eller i din foretrukne podcast-app.