Image

Skal du lære Danmark om naturen?

Vi elsker at fortælle danskerne om vores helt geniale natur i alle afskygninger. Igen i år kommer en stor del af Naturmødet til foregå fra sofaer, sækkepuder og klapstole på altanen, fordi Coronasmitten stadig er over Danmark. Derfor får vi igen i år brug for din hjælp.

Søndag den 30. maj står til din rådighed. Vi holder programmet åbent, og du byder ind med dit eget online arrangement. Det kan foregå i dit lokalområde, men du er også mere end velkommen til at besøge den skønne natur i og omkring Hirtshals med dit arrangement. Programmet løber i udgangspunktet fra kl. 10.00 til 20.00.

Måske du kan

  • fremvise Danmarks hurtigste brevdue?
  • lave den skarpeste svampe-quiz?
  • anlægge en insektvenlig have?

Indholdet bestemmer du helt selv. Ét råd får du dog med på vejen: Hold det kort og godt. Dit publikum skal sidde klistret til skærmen hele vejen igennem!

Som aktør bliver du desuden en del af Naturmødets fællesskab. Derfor er det vigtigt, at du overholder Naturmødets principper:

  • Dagsordensættende
    Naturmødet er et dagsordensættende fællesskab, hvor vi alle bidrager

  • Forhold dig
    Naturmødet er for alle. Vi vil fejre, forandre og forstærke vores forhold til og anvendelse af naturen
  • Ikke kommercielt
    Naturmødet er ikke en salgsplatform, og aktiviteter skal være gratis for deltagere

Dit arrangement kommer til at foregå på din egen platform. Hvis du allerede har en blog, Facebook, YouTube, Snapchat eller noget fjerde kørende, er det helt oplagt at bruge. Du kan også invitere til møde i fx teams eller Zoom. Det er helt op til dig. Vi stiller et programpunkt til rådighed på vores hjemmeside og linker videre til dig.

Vil du være med? Så skal du blot udfylde nedenstående formular.

Bemærk dog, at Naturmødet følger alle myndighedernes råd og retningslinjer. Vi forventer derfor, at arrangører af debatter og arrangementer til søndagens åbne program ligeledes overholder de gældende råd og retningslinjer.

På baggrund af den nuværende Covid-19 situation, hvor det i begrænset omfang er muligt at mødes, opfordrer vi arrangører af debatter og arrangementer til så vidt muligt (også) at afholde arrangementer online, så flest mulige kan deltage.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til tilmeldingen? Så kan du skrive til vores support her.

OBS: For at være sikker på, at vi kan nå at få dig med i programmet, er deadline for tilmelding søndag d. 25. april.

    Generelt

    Næste

    Beskrivelse af indhold


    Forrige
    Næste

    Beskrivelse af formidlingsmetode

    Forrige
    Næste