Debat på Naturmødet online 2020

PROGRAMMET FOR NATURMØDET 2021

Om lidt går det løs – og du kan godt begynde at glæde dig!

Igen i år bliver det Mette Walsted Vestergaard, Jan Falkentoft, Anders Lund Madsen og Vicky Knudsen, der som værter tager os med til Naturmødets online debatter, naturoplæg og walk’n’talks.

Under Naturmødet 2021 vil du bl.a. kunne møde statsminister Mette Frederiksen og miljøminister Lea Wermelin samt folketingspartiernes miljøordførere Peter Seier Christensen (D), Jacob Jensen (V), Rasmus Vestergaard Madsen (Ø), Mette Gjerskov (A), René Christensen (O), Rasmus Nordqvist (F), Torsten Gejl (Å), Zenia Stampe (B) og Mona Juul (C).

Men Naturmødet vrimler også med fagfolk, som vil give deres bidrag til debatterne om biodiversitetsstrategier, havplaner, corona-krisens effekter på natur- og friluftslivet, skadedyrsbekæmpelse, naturforskning, dyreetik, arealanvendelse, genforvildning og meget andet.

Naturmødet 2021 kommer til at løbe i to spor, så du som deltager skal vælge mellem programpunkterne på vores online scene Thunderdome, hvor Mette Walsted Vestergaard leder slaget. Eller hos Jan Falkentoft i Green Room, hvor du enten kan møde op live som publikum i teltet med forudbestilt billet eller følge med online.

Du behøver dog ikke fortvivle over, at der er to spændende debatter samtidig – for vi optager naturligvis alle Naturmødets programpunkter, så du efterfølgende kan gense debatterne – eller se dem, du ikke fik med i første omgang.

Så kig ind i årets program, find det indhold, du vil følge – og husk at sætte X i kalenderen, så du er klar, når det gør løs – enten ved computeren eller fysisk i Green Room. God fornøjelse!

Se program for Naturmødet 2021

P.S. Har du brug for lidt “opvarmning” til årets Naturmøde, så kan du gense Naturmødet 2020 hér