Del dine fotos og videoer med os

På Naturmødets anden dag kan du glæde dig til en spændende og anderledes koncertoplevelse

Vi får nemlig besøg af de to bands, Timescape og Mare, som under temaet 'Poseidon' vil hylde havet og kystens natur med progressiv rock og elektronisk musik i en smuk og melodisk lyd. For at skabe den helt rette maritime setting, har vi brug for din hjælp! Del dine fotos og videoer af havet og kystens natur med os, så det kan pryde og oplyse Thunderdomen under koncerten.

Sådan gør du:

Udfyld formularen herunder og upload et eller flere billeder eller videoklip (må ikke overstige 256 mb). Når du uploader dine filer accepterer du på samme tid, at Naturmødet må anvende og distribuere medier på storskærm under Naturmødet samt på Naturmødets hjemmeside og sociale medier. Det er kun tilladt at uploade billede- og videofiler, du selv har rettighed over.