Naturmødet for hele familien

I år opgraderer vi Family scenen ved at flytte den til den centrale plads på Naturmødet og give den et større telt og ny scene. Der vil være aktiviteter for hele familien under hele mødet. Family scenen vil få besøg af formidlere fra naturattraktioner og kulturinstitutioner, som arrangerer aktiviteter og involverer børnene.

Ny samarbejdspartner

I år har vi indgået et samarbejde med Skallerup Seaside Resort som er et feriecenter beliggende midt i Vendsyssels uspolerede natur, med udsigt direkte ud til det brusende Vesterhav.

Skallerup tilbyder til dagligt spændende aktiviteter for både store og små og alle tre dage under Naturmødet sørger de for aktiviteter og underholdning til familier i den ene del af Family-teltet, så der hele tiden er noget for familien at give sig i kast med.

Så – kom forbi Familyscenen og tag familien med 🙂