Lene Bech Sanderhoff

Ny vært på WALK’N’TALK lørdag

Hils på Lene Bech Sanderhoff, som er ny vært på Naturmødet 2021😃.

Lene afløser Vicky Knudsen, som er blevet forhindret i at deltage lørdag den 29. maj. Det betyder dog, at vi nu får glæde af dem begge, for Vicky er stadig at finde i Hirtshals fredag under Naturmødets skoleprogram – Naturjagten…..🦔🦋🐛🐝🕷️🦇

Vi er utrolig glade for at kunne indlemme Lene i vores Naturmøde-familie👍, for hun er, som uddannet biolog, naturformidler, underviser på SDU og naturforsker, en naturfaglig rigtig stærk og rutineret formidler. I kender måske Lene som dyreekspert i quizzen ‘Hu hej vilde dyr’ på DR1? Lene har gennem feltstudier opnået et stort kendskab til den danske flora, og så har hun en stor viden inden for økologi og biodiversitet og interesserer sig meget for de store sammenhænge i naturen. Pt. er Lene ansat hos Geo&Bio Science Center Syd, et Novo Nordisk støttet projekt, som handler om at skabe større interesse for de naturvidenskabelige fag blandt børn og unge. 

På lørdag tager Lene jer med på WALK’N’TALK i Hirtshals og omegn med diverse spændende gæster, og slutter dagen af med en “vild” middag sammen med Anne Hjernøe.

Følg med live lige her https://www.facebook.com/naturmoedet/live/