The village 2019

The Village er den centrale del af Naturmødet. Her vil forskellige foreninger og organisationer have forskellige spændende arrangementer og aktiviteter.

AVV - Godt gjort AVV og vores projekt Godt gjort sætter fokus på cirkulær økonomi – til gavn for mennesker og miljø!

Detaljer

I år deltager AVV (Affaldsselskabet Vendsyssel Vest) med Godt gjort-projektet, der skaber nye produkter af brugte materialer. AVV og Godt gjort arbejder med mange initiativer inden for direkte genbrug, reparation og upcycling. Vi reparerer cykler og hvidevarer, renser gamle mursten og omdanner genbrugsmaterialer til nyt, spændende design. Alt sammen med en socialøkonomisk vinkel. Kig forbi vores stand hvor du kan dyste mod din familie, venner, kolleger i vores quiz om hvem der ved mest om FNs verdensmål. Du har også mulighed for at deltage i vores workshop, hvor kunsthåndværker Sanne Falk giver tips og tricks til hvordan du på en ny og kreativ måde kan give kasseret læder nyt liv. Og skal den lille sult stilles? Så kig forbi, når vores mesterkok snyder skraldespanden med ægte gastronomi.

Aalborg Universitet Kom og mød Aalborg Universitet på Naturmødet. Vi byder på kemishow, naturfilosofi og meget andet!

Detaljer

Kom og mød studerende og forskere fra Aalborg Universitet, se nogle af de projekter vi arbejder med, mød vores kemishow for både børn og voksne, se hvordan droner og robotteknologi kan reducere forbruget af gødning, få en snak om natursyn og naturfilosofi og meget, meget mere...

Aalborg Zoo Du kan komme helt tæt på effekter fra mange af havens dyr og få en snak med en af Zoos formidlere.

Detaljer

I Aalborg Zoos stand vil du kunne komme helt tæt på skind, kranier og andre effekter fra zoos dyr. Du vil kunne få en snak med en af havens dygtige formidlere og bl.a høre om Aalborg Zoos rolle som naturbevarer. Du kan høre om Black Mamba projektet som har til formål at forhindre krybskytteri på næsehorn og elefant i Sydafrika, eller om genudsætning af sabeloryxantiloper i Nordafrika. Du kan også høre mere om de dinosaurer der indtager Aalborg Zoo i 2019 og 2020.

Agri Nord Agri Nord viser, hvordan landbruget passer på naturen

Detaljer

Kom og mærk dig frem - hvor passer landbruget på naturen

Alternativet Nordjylland Alternativet vil give alle mulighed for at sætte deres fingeraftryk på jordkloden

Detaljer

På alternativets stand har du mulighed for at få en god snak om vores natur, vi uddeler blomsterfrø og planter, så du kan sætte dit fingeraftryk på jordkloden. Vi giver gerne en kop kaffe/ te og en mulighed for at hvile benene i vores dejlige grønne miljø, og ammende mødre har en mulighed for at sidde i ro og mag med deres børn. Alternativets unge vil lave events hver dag fra kl 17-20 - læs vores program. Vi har også en Å lejr på Hirtshals campingplads

BIBIANA Danmark og M/S BIBIANA - Danmarks kunstskib for børn Besøg BIBIANA Danmarks stand i The Village og kunstskibet for børn, M/S BIBIANA, til Naturmødet 2019

Detaljer

Besøg BIBIANA Danmark stand i The Village og vores kunstskib for børn, M/S BIBIANA, til Naturmødet 2019. Vi formidler kunst til alle danske børn. Derfor kan du, udover vores stand, også besøge det mageløse kunstskib M/S BIBIANA, der sejler rundt i hele Danmark og kaster anker i de danske havnebyer. BIBIANA Danmark og M/S BIBIANA - Danmarks kunstskib for børn arbejder for at inspirere og undervise børn i kunst og kultur ved at formidle verdens bedste børnebogsillustrationer gennem nytænkende udstillinger. Vi er dedikeret til fantasien og evnen til at skabe nye verdener og nye virkeligheder. Vi tror på, at børnebogsillustrationer på tværs af landegrænser og sprog udfordrer vores vante tankegange, hjælper os med at forstå hinanden og giver os evnen til at se verden med nye øjne.

BIBIANA Hirtshals Ohøj og velkommen til BIBIANA Hirtshals - Hirtshals' nye kunsthus for børn!

Detaljer

Ohøj og velkommen til BIBIANA Hirtshals - Hirtshals' nye kunsthus for børn! BIBIANA Danmark er til for alle børn i hele Danmark, og i det gamle vodbinderi på Hirtshals Havn, byder vi nu børn og deres voksne indenfor i det fortryllende BIBIANA-univers. Her er højt til overfladen og plads til fortryllende og fantasifuld kunst, fordybelse, sansning og leg. Et hus dedikeret til kunst og kultur, bølgeskvulp og mågeskrig: Imens Hirtshals’ brusende hav lægger arm med bølgebryderen lige udenfor vinduerne, kan du træde ind i en udstilling fyldt med eventyrlige havfruer og mageløse fortællinger. Gennem de mest utrolige historier, både tegnede og fortalte, vil børns stemme blande sig med mågeskrig og bølgeskvulp på havnen i Hirtshals. Find os i det gamle vodbinderi på Vodbindervej 2.

Biologiforbundet Naturen i folkeskolen - Hvordan foregår biologiundervisningen.

Detaljer

Naturen er en central del af biologien, men hvordan er status ude i folkeskolens biologiundervisning? Kom forbi Biologiforbundets stand og få en snak med os om, hvad du mener god biologiundervisning er, og om børn og unge kommer nok ud i naturen.

Center for Børn og Natur Vi arbejder for at få børn ud i naturen! Kom forbi og hør hvordan. Vi har kaffen klar over bålet.

Detaljer

Kom og mød Center for Børn og Natur i vores telt (stand 37) og på Green Square (stand 36), hvor vi har masser af arrangementer omkring bålet. Vi kalder det ”Bålsaloner – fra Snack til Handling”, som vi arrangerer sammen med Institut for Geovidenskab og Naturressourcer ved Københavns Universitet. Se mere om dette program under ”Green Square”. I vores telt vil du løbende kunne møde vores forskellige projekter om børn og natur, og du vil i udvalgte tidsrum også kunne få en snak med Nordea-fonden om støttemuligheder. Center for Børn og Natur er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Syddansk Universitet, VIA University College, Århus Universitet og Friluftsrådet. Vores arbejde er støttet af Nordea-fonden. Se mere på www.boernognatur.dk.

Cirkus Vandmand Er spildevand fremtidens guld? Er det rene vand rent? Kom, spørg og bliv klogere i Cirkus Vandmand!

Detaljer

I Cirkus Vandmand bliver du klogere på både det rene og beskidte vand - og dets indvirken på naturen. Du kan fx høre om truslen mod mennesker og dyr fra multiresistente bakterier i spildevandet, sundhedsskadelige pesticider i drikkevandet, få råd og vejledning om separatkloakering, eller du kan bare hænge ud i Vandbaren. Hver dag er der "Samtale-manege", hvor du kan få svar på alle mulige og umulige vandrelaterede spørgsmål direkte med vores medarbejdere, du kan få råd om overskudsvand i haven, eller du kan deltage i de vandkampe, debattører udkæmper i teltet under Naturmødet. Det bli'r stur, stur nummer, og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Coop - det gi'r mening Fra tanke til handling – Sammen kan vi! Er emballage miljøvenligt? Ja! Kom lyt til debatten

Detaljer

Fra tanke til handling – Sammen kan vi! Er emballage miljøvenligt? Ja! Kom lyt til debatten og blive klogere på Coops stand. Igen i år inviterer Coop til spændende debatter, smagsprøver og aktiviteter. Vi gør dig klogere, så du kan træffe gode, bæredygtige valg, når du står i supermarkedet. Udover emnet emballage, inviterer vi i løbet af naturmødet også til debat om klimavenlig mad. Det er 3. år, Coop deltager på Naturmødet.

DN & DR Ramasjangs Havkutter Tag et smut på havet med vores havkutter og bliv klogere på livet i havet og få vind i håret!

Detaljer

Tag et smut på havet med vores havkutter og bliv klogere på livet i havet og få vind i håret!

DSL DSL er fagforening og fagligt fællesskab for grønne og blå forvaltere og naturformidlere

Detaljer

DSL vil på sin stand demonstrere og tale for den professionelle naturforvaltning gennem naturlig handlekraft. Moden skifter med jævne og ujævne mellemrum, og medlemmer af DSL kan være med til at sikre naturværdierne for fremtiden, og i "kampen" om arealerne vil vi aktivt være med til at skabe rum og plads til de mange interesser i og for naturen.

Danish Salmon A/S - Landbaseret Lakseopdræt Danish Salmon er landbaseret og miljøvenligt lakseopdræt, belligende i Hirtshals.

Detaljer

Danish Salmon's stand vil byde på information, debat og fremvisning af fremtidens miljørigtige opdrætsform. Standen vil fremvise hvordan bl.a. Atlanterhavs Laks (Salmo Salar) kan laves på en bæredygtig og miljøvenlig facon, uden unødvendig forurening af havet og risiko for den vilde fiskebestand. Standen vil byde på smagsprøver, muligheder for at stille spørgsmål omkring opdræt, den landbaserede teknologi samt drøfte de fordele teknologien bringer med sig. Standen optiller en miniature udgave at et landbaseret fiskeopdræt, hvor gæsterne på standen vil have mulighed for, at se teknologien med egne øjne.

Danmarks Biavlerforening Lær om bierne i Danmark og bliv klogere på deres betydning for bestøvningen i Danmark.

Detaljer

Lær om bierne i Danmark og bliv klogere på deres betydning for bestøvningen i Danmark. Her kan du møde bier, se hvor stor betydning de har for produktionen af fødevarer og selvfølgelig smage biernes produkter. Du kan også lære hvordan du kan være med til at hjælpe bierne og hvordan du selv kan blive biavler.

Danmarks Jægerforbund Jægerforbundet vil vise jagtens verden og sætte fokus på aktuelle naturpolitiske probemstillinger.

Detaljer

Jægerforbundet vil vise jagtens verden og sætte fokus på aktuelle naturpolitiske probemstillinger.

Danmarks Naturfredningsforening DN & DR Ramasjang redder havet. Oplev havets fantastiske univers og lær om livet under vand.

Detaljer

Danmarks største natur- og miljøorganisation zoomer ind på livet i havet sammen med DR Ramasjang. Kom forbi og oplev havets store og små dyr, hør om hvad du selv kan gøre for at undgå at f.eks. plastik ender i maven på hvaler og havfugle. Du kan se på kajen, hvornår vores rigtige sørøverskib kan tage dig med en smuttur på havet. På skibet lærer du endnu mere om livet i havet og får saltvand på kinderne og vind i håret. Vi har brug for din hjælp, for vi har taget en kæmpe opgave på os: DN & DR Ramasjang redder havet.

Dansk Botanisk Forening Kom og få en snak om de vilde planter og deres levesteder.

Detaljer

Kom og få en snak om de vilde planter og deres levesteder. Udstilling af floraer, af lokale planter, plantesamfund, spiselige planter, mikroskopi af planter. Gratis foldere over de 130 almindeligste planter, eksempler på vores blad URT.

Dansk Fritidsfiskerforbund Repræsentere Fritidsfiskeriet over for myndigheder.

Detaljer

Hvem er fritidsfiskerne i Danmark. Fiskeri med Garn og Ruser, repræsentation over for myndigheder.

Dansk Motions Forbund Dansk Motions Forbund er paraplyorganisation for vandreforeninger og vandrearrangører i Danmark.

Detaljer

Her vil du kunne møde folk som er optaget af at arrangerer vandreture i hele Danmark. Vi er tilsluttet den verdensomspændende Internationaler Volkssports Verband. Så lige meget hvor i verden du kommer frem vil du kunne finde vandreklubber tilsluttet denne organisation. Vi arrangerer gang med et tvist af motion. Vi kan lide at vandre, men også at få pulsen op ved at gå stærkere. Vore medlems foreninger arrangerer vandreture hele året. De fleste medlems foreninger har ture i løbet af ugen. Disse kan finde sted både formiddag, eftermiddag eller aften. På disse ture følges man ad i samme tempo, eller i mindre grupper Hver weekend er der arrangementer over hele landet, med afmærkede ruter. hvor man kan gå i eget tempo

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/Birdlife Danmark Besøg DOF BirdLife’s fuglereservat i hjertet af Hirtshals. Lær om fuglene på den fornøjelige måde.

Detaljer

Kom på fuglesafari, dekorer fuglekasser, deltag i fugleture eller få en selfie-souvenir med en havørn. Mulighederne er mange i DOF BirdLife’s fuglereservat, hvor du også kan komme i kikkert-skole, ”spise som en fugl”, gætte en fugl via dets kranium eller forsøge at fuldføre vores mission "Red Alert". Aktiviteterne er for både børn og voksne. Kom og bliv klog på verdens vilde fugle og deres mangeartede levesteder på den fornøjelige måde. Få en snak med fuglefolket om dine egne fugleoplevelser og hør om gode fuglelokaliteter. Deltag i debatter og hør foredrag om fugle og natur.

Danske LIFE-projekter Hos Danske LIFE-projekter kan du møde 11 forskellige naturgenopretningsprojekter fra hele landet.

Detaljer

Hos Danske LIFE-projekter kan du møde 11 forskellige naturgenopretningsprojekter. Projekterne dækker hele landet fra nord til syd og fra øst til vest. Alle gennemføres med bidrag fra EU’s LIFE-ordning. I vores stand har du mulighed for at møde repræsentanter fra de enkelte projekter, så du kan høre mere om de projekter, der særligt interesserer dig, eller de projekter, der foregår i dit nærområde. Kom og hør nærmere om, hvordan projekterne arbejder med genopretning af højmoser og andre naturtyper, bekæmper invasive arter, sikrer bedre levesteder for en række arter – og mange andre typer af indsatser. Projekterne er alle med til at illustrere årets naturmødetema. Det er store projekter, som har taget tid og mange samtaler at forberede. Nu følges ordene op af handling.

Danske Naturparker Kom og mød de 11 certificerede Danske Naturparker, der sikrer dig gode oplevelser i den danske natur

Detaljer

Kom og mød de 11 danske naturparker, der er certificerede under Friluftsrådet. På standen vil der løbende være mulighed for at få en snak med lokale naturparkrepræsentanter, få en snak om oplevelser og muligheder samt fordele ved at have en naturpark. Det er også stedet, hvor man kan finde ud af, hvordan man kommer i gang med at oprette en naturpark i dit eget lokalområde. Danske Naturparker er kvalitetsmærke, der sikrer dig gode oplevelser i den danske natur. For at blive en del af Danske Naturparker skal naturparken opfylde 10 kriterier, blandt andet er 50 % af naturparken skal være beskyttet natur. De 10 kriterier sikrer, at der sker den bedste udvikling af naturparken, både for naturen, kultur, friluftsliv, erhverv og turisme.

De danske nationalparker Besøg de danske nationalparker - og den danske natur

Detaljer

Kig forbi de danske nationalparker: Thy, Mols Bjerge, Vadehavet, Skjoldungernes Land og Kongernes Nordsjælland. Her kan du på dine bare fødder sanse årstiderne i Vadehavet. Du kan sætte dig ind i et DARKROOM for at opleve den danske natur på film. Du kan tjekke nogle af landets bedste certificerede stier ud - og høre om, hvordan en certificeret sti bliver til. Der er hele tiden mulighed for at møde repræsentanter fra Danmarks fem nationalparker og få en snak om, hvad en dansk nationalpark egentlig er, og hvordan nationalparkerne arbejder med deres formål. Der sker hele tiden noget nyt i nationalparkernes telt - find aktiviteter og tider andetsteds i programmet.

Det Dyreetiske Råd Fokus på dyrevelfærd og dyreetik ved fx jagt, fiskeri og rewilding. Deltag i quiz og afstemninger.

Detaljer

Kan fisk opleve smerte? Er det ok at opdrætte og udsætte fasaner for at skyde dem? Er rewilding, hvor husdyr skal klare sig som vilde dyr, foreneligt med god dyrevelfærd? Hvad er et godt dyreliv, og hvilke forpligtelser har mennesker over for dyr? Mød Det Dyreetiske Råd til en snak om bl.a. jagt, fiskeri og rewilding, og om dyrevelfærd og dyreetik generelt. Test din viden i quizzen om dyreetiske emner, og afgiv din stemme i dyreetiske spørgsmål. Du kan også høre om arbejdet i Rådet, der hører under Miljø- og Fødevareministeriet.

Det Konservative Folkeparti Hjørring kommune Danmarks grønne parti vil endnu en gang bidrage til at løfte fanen for natur og miljø.

Detaljer

Vores kommune ligger i nogle af de smukkeste omgivelser i Danmark. Vi har store grønne skove, lange sandstrande, flotte enge og marker – en smuk og ren natur. Vi har en forpligtelse til at bevare naturen, i første omgang for naturens egen skyld, i anden omgang, så borgere og turister kan nyde den for altid. Vi vil benytte Naturmødet til endnu en gang at samles om naturen og sætte fokus på, hvad der er det rigtige at gøre, ikke blot i vores kommune og region, men i hele landet. Vi skal sammen sætte nye og bedre standarder for miljøpolitik!

Enhedslisten - De rød-grønne Kig forbi vores telt til en snakke om naturen, prøv vores biquiz eller få en smagsprøve af vores mad

Detaljer

Kig forbi vores telt til en snakke om naturen, prøv vores biquiz eller få en smagsprøve af vores mad. I løbet af Naturmødet kan du teste din viden om bierne i vores biquiz. Sebastian Klein og Morten DD vil om lørdagen gennemgå svarene i quizzen, når de deler ud af deres viden om bien. Du kan også komme og høre nærmere om vores naturpakke eller smage på mad bl.a. produceret af lokale råvare.

Fiskens verden Den danske fiskerisektor er samlet på havnen under Naturmødet.

Detaljer

Den danske fiskerisektor har en samlet stand på havnen under Naturmødet. Her afholdes en række arrangementer med fokus på fiskens verden og du kan også komme forbi til en snak om glæden ved en dag på havet, bæredygtigt fiskeri, forarbejdning af fisk og fiskerisektorens indsats for et renere havmiljø. Mød bl.a. Marine Ingrediens Denmark (MID), Danmarks Pelagiske PO (DFPO), Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Dansk Akvakultur

Folkekirken Fra snak til handling! Det kristne budskab har en kraft til at sætte mennesker i bevægelse!

Detaljer

Folkekirken råder over store naturarealer og er desuden ansvarlig for driften af de fleste af landets kirkegårde. På Folkekirkens stand kan du møde repræsentanter for menighedsråd, ansatte, præster samt organisationen Grøn Kirke Kom og deltag i arrangementerne på standen, en konkurrence, arrangement for skoleelever eller få en snak med de frivillige på standen. Folkekirken er også aktiv på Lifescenen med sangarrangementer samt debatten på Learnscenen: Livets mangfoldighed -evolution eller Intelligent Design.

Forskningsskibet Aurora - Bioscience, Aarhus Universitet Kom ombord på Aarhus Universitets forskningsskibet Aurora, når det lægger til kaj i Hirtshals havn.

Detaljer

I løbet af de tre dage Naturmødet varer, vil Aurora holde åbent skib for alle interesserede. Aurora vil derudover være ramme for en række forskellige debatter og foredrag samt en intim jazzkoncert fredag aften. Torsdag, fredag og lørdag formiddag danner Aurora rammen for spændende naturoplevelser i børnehøjde. Mød op på havnen i Hirtshals og få rundvisning på hele Danmarks forskningsskib og hør om nye spændende danske forskningsprojekter. Eller deltag i vores faglige debatter og mere underholdende indslag. Velkommen ombord!

Forsvarets havmiljøvogterkampagne 22.500 frivillige havmiljøvogtere passer på Danmarks havmiljø!

Detaljer

Forsvarets havmiljøvogterkampagne har eksisteret siden 2006. Havmiljøvogterkampagnen omfatter frivillige havmiljøvogtere til at holde øje med det danske havmiljø. Havmiljøvogterne samler "havfald" op på kysterne og smider det i skraldespanden, og de er gode ambassadører på havet og på kysterne. Vi har også oprettet en juniorklub. Børn eller børnebørn af en tilmeldt havmiljøvogter kan tilmeldes og får tilsendt spændende materiale. Lige nu er 1000 juniorer tilmeldt. Besøg forsvarets stand, og få mere afvide om havmiljøvogterkampagnens succes! Se materialerne vi sender ud til alle havmiljøvogterne, og hør om vores erfaring med en længerevarende succesfuld miljøkampagne, som borgere i stort antal tilmelder sig for at gøre en frivillig indsats for Danmarks havmiljø.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Med soldateraktiviteter som primært fokus, forvaltes knap 1 % af Danmarks landareal.

Detaljer

Forsvarsministeriet forvalter knap 1 % af Danmarks landareal med soldateraktiviteter som primært fokus, men der er også plads til biodiversitet. Dette viser vi med en fotoudstilling. Vores stand vil være bemandet med medarbejdere, der til daglig arbejder med naturdrift indenfor Forsvarsministeriets arealer, de vil gerne fortælle og svare på spørgsmål indenfor området.

Friluftslivets Telt Lad dig inspirere til friluftsliv - mød Friluftsrådet og en række af friluftslivets organisationer

Detaljer

Vær med i spændende friluftsaktiviteter, bliv inspireret til friluftsliv eller deltag i debatterne om, hvordan vi bruger naturen. Der er program på standen under hele Naturmødet og sammen sætter friluftslivets organisationer fokus på mulighederne for at komme ud og bruge naturen. Her kan du gå på opdagelse og møde: Bifrost, Dansk Vandrelaug, Ridespor-Danmark, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Danske Handicaporganisationer, Dyrenes Beskyttelse, DGI Outdoor, Danmarks Civile Hundeførerforening, Danmarks Idrætsforbund, 4H, Spejderne, Danmarks Sportsfiskerforbund.

Frisk i naturen Frisk i Naturen er for psykisk sårbare i Frederikshavn Kommune. Alle er velkommen.

Detaljer

Kom og mød psykisk sårbare deltagere på Frisk i Naturen-standen. På standen kan du møde idéskaberen, Erik Holm Sørensen og frivillige naturpædagoger. Frederikshavn Kommune kan være stolt af at være den eneste danske kommune med et kontinuerligt tilbud for psykiske brugere via Frisk i Naturen, som vi forventer bliver en fyrtårn på landsplan. Frisk i Naturen er gratis og bivirkningsfrit.

Fødevarestyrelsen Dyrevelfærd hos produktions-, familie- og forsøgsdyr, dyrevelfærdsmærket og undervisningsmaterialer

Detaljer

På Fødevarestyrelsens stand kan du i år få svar på dine spørgsmål om dyrevelfærd og hvordan du selv kan være med til at forbedre dyrevelfærden. Du kan se og bestille vores gratis undervisningsmaterialer om dyrevelfærd til grundskolen og du kan høre om Dyrevelfærdsmærket og kriterierne bag. Du kan også få information omkring, hold af udegående dyr i vinterperioden og du kan høre mere om, hvilke alternativer, der findes til brugen af forsøgsdyr og meget, meget mere. Vi ses i Hirtshals.

Førstehjælp Er du kommet til skade står samaritterne klar til at hjælpe på stand 18.

Detaljer

Er du kommet til skade står samaritterne klar til at hjælpe på stand 18.

Green Cities Green Cities arbejder for, at vi får flere grønne områder og mere natur i byerne.

Detaljer

SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! Få dine helt personlige råd til, hvordan du kan få mere biologisk mangfoldighed i din have! Vi kan alle hjælpe med til at håndtere tab af biodiversitet. Din egen have er et godt sted at begynde. Tag derfor et billede eller en tegning med af din have og besøg Green Cities standen. Her vil fagfolk give dig gode råd til, hvordan du kan skabe mere biodiversitet i din have. Vi giver også gode råd til, hvordan din have kan håndtere voldsomme regnskyl. Det kan for eksempel ske ved at anlægge et regnvandsbed. På Green Cities standen kan du få en inspirerende samtale om såvel din have, og hvordan vi kan få mere natur i byerne. Bynatur er vigtig af hensyn til trivsel, klima, biodiversitet, social sammenhængskraft og økonomi.

Green Room Green Room er standen hvor mindre organisationer er en del af Naturmødets fællesskab i The Village.

Detaljer

Green Room er en stand, hvor mindre organisationer eller foreninger har mulighed for at være en del af fællesskabet i The Village. I år er der tre forskellige aktører, der står for standen på forskellige dag Torsdag d. 23. Our Fish med udstilling FishLove Fredag d. 24. Mejls Orten Tinghøj Friskole med et projekt om Filtsøs historie samt Projekt Bokashi-kompostering Lørdag d. 25. Vester Thorup Højskole

Green Square Vi byder på bålkaffe og en snak om naturforvaltning, forskning og uddannelse.

Detaljer

Mød os på Green Square - til en snak om, hvordan vi sætter handling bag ordene, når det gælder naturforvaltning og måden vi bruger naturen på. Vi afvikler blandt andet en rækker bålsaloner under overskriften "fra snack til handling"... for der ingenting som et bålsted, der fremskynder en god dialog. Tag dialogen med forskere, undervisere, politikere, organisationsfolk, praktikere, fondsmedarbejdere og studerende. Du kan også deltage i Naturmødets kursusrække, hvor du kan prøve metoder til brug af naturen til sociale indsatser. Aktiviteterne på Green Square arrangeres i samarbejde mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning/Skovskolen (KU), Center for Børn og Natur og Natur til et godt liv LAB.

Havkajakroerne Forening for alle havkajakroere i DK med 1630 medl. Årligt afholdes 4 træf og udgives 3 medlemsblade

Detaljer

På standen møder du os medlemmer, der ror havkajak. Vi informere om foreningen og fortæller, hvad det at ro havkajak betyder for os. Der vil være et par plastkajakker, som børn og voksne kan prøve og sidde i og fremvisning af det mest nødvendige udstyr til sommer- og vinterbrug i kajakken inklusiv udstyr til friluftslivet. Fællesskab, motion og naturoplevelser er omdrejningspunktet for vores aktiviteter. I praksis gør vi det meget forskelligt. Nogle ror korte dag- eller aftenture. Andre tager teltet med på flerdagsture, Nogle få tager ekspeditionslignende længere ture fx Danmark hele rundt og modtager det rødhvide Bånd. Foreningens 4 årlige træf er meget besøgte. Hør også om uddannelse og sikkerhed. Se mere på www.havkajakroerne.dk Kom og hør nærmere, om det er noget for dig.

Hjørring Kommunetelt I Hjørring Kommunes telt vil initiativer om natur blive præsenteret og være mulighed for hygge.

Detaljer

Hjørring Kommune arbejder med naturen i mange sammenhænge. I kommuneteltet vil initiativer om natur og grøn omstilling blive præsenteret.

Human Education Group (HEG) HEG.dk udbyder Naturterapeut Udd., Master og Workshops Naturrefugium.dk udbyder Naturterapi+Skovbad

Detaljer

NATURTERAPI På Naturmødet kan du få vigtig information om reg.Naturterapeut uddannelsen (312 timer) og vores 1-årig Master i Naturterapi, som udbydes af Human Education Group (HEG.dk), i vores stand. På Naturmødet repræsenteres HEG’s Naturterapeut uddannelse af institutleder, terapeut, underviser og forfatter David Camacho og underviser, biolog og reg.Naturterapeut Thuri Kledal (fra Naturrefugium.dk). www.heg.dk/natur-terapeut/ www.heg.dk/master-i-naturterapi/ www.naturrefugium.dk www.natur-terapeut.dk

JA JA er et fagligt fællesskab og en fagforening for akademikere inden for natur, miljø og fødevarer.

Detaljer

JA er et fagligt fællesskab og en fagforening for akademikere inden for natur, miljø og fødevarer. JA insisterer på at fremme den fagligt baserede tilgang til de mange udfordringer, vi står over for globalt og lokalt. Derfor understøtter og udvikler vi de faglige netværk, fremmer den fagligt seriøse debat og går op imod fake news og letkøbte løsninger på komplicerede problemstillinger. Det kan være de store spørgsmål som klimaudfordringer, global fødevareproduktion, bæredygtighed eller biodiversitet. Det kan også være de mere lokalt danske spørgsmål som: Hvordan vi som individer kan gøre noget for klimaet? Hvordan indretter vi vores haver? Hvad spiser vi? Det leder frem til, at JA på Naturmøde 2019 har valgt at sætte fokus på: Natur, miljø og fødevarer - i klimaets tegn!

JCE Biennalen - Kunstbygningen i Vrå - kunstner Mette Juul Videoen Death Call af Mette Juul er en del af JCE Biennalen og præsenteres af Kunstbygningen i Vrå.

Detaljer

Videoværket Death Call af Mette Juul (f. 1977) er en del af den internationale biennale for ung samtidskunst - JCE Biennalen - og præsenteres af Kunstbygningen i Vrå - Engelundsamlingen. JCE Biennalen vises i 8 forskellige europæiske lande og viser værker af nogle af de mest markante yngre kunstnere i Europa. Videoværket Death Call er som titlen antyder optaget af døden som tema. I Mette Juuls værk, som er fra 2014, inviteres beskueren inden for i et lighus, hvor en død kvinde sminkes og gøres klar til begravelsen. Værket har fokus på det moderne vestlige menneskes forhold til døden, og herigennem hvordan naturen og kulturen mødes og spiller sammen. JCE Biennalen vises i følgende lande: Frankrig, Danmark, Letland, Rumænien, Italien, Belgien, Spanien og Portugal.

Kom ombord på forskningsskibet Havfisken (DTU Aqua) Oplev et forskningsskib indefra, og få et indblik i, hvordan hav- og fiskeriforskerne arbejder

Detaljer

Havfisken er et lille forskningsskib, som bruges til at undersøge fiske- og skaldyrsbestande i de indre danske farvande. Havfisken er bygget som en moderne fiskekutter, men med fiskelaboratorie i stedet for lagerrum til fangsten. Ombord kan du se eksempler på Havfiskens arbejde, og du kan komme rundt på dækket og desuden se styrerum, laboratorie og messe.

Kom tæt på fiskene i havene omkring os (DTU Aqua) Se de mange forskellige fisk, som DTU’s forskningsskibe fanger på sine togter – og rør, hvis du tør.

Detaljer

Kom tæt på nogle af de mange forskellige fisk og skaldyr, som forskningsskibene Dana og Havfisken får i nettet, når de er på togt. Vi viser, hvilke oplysninger forskerne kan få fra fiskene, bl.a. hvordan man finder ud af, hvor gammel en fisk er. Få også indblik i, hvordan de mange oplysninger om fiskebestandene, som DTU indsamler, i sidste ende bliver til fiskekvoter.

Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO) Danmark og Kystlotteriet KIMO er et netværk af kystkommuner i et samarbejde om et renere hav- og kystmiljø.

Detaljer

Kommunernes International Miljøorganisation (KIMO) er et netværk af kystkommuner i et samarbejde om et renere kyst- og havmiljø. Besøg os og hør om vores organisationen, initiativer og projekter, som modarbejder forurening af havet. Møde repræsentanter fra vore medlemskommuner og fra KIMO sekretariatet. Lær om marint forurening,og se sære ting, som vi finder opskyllet på kysten. KIMO koordinerer Kystlotteriet i Danmark. Spørg hvordan du kan deltage ved at indsamle opskyllet affald. Der er mange spændende præmier at vinde! KIMO afholder et foredrag for skoleelever om affald i havet og hvordan du kan bidrag til løsninger.

Kutter Anton Levende Hav og kutter Antons udstillinger og debat på havnen.

Detaljer

Kutteren har udstillinger og informationer om bord og på kajen op til kutteren. Der vil være udstilling om opdræt, havbrug og Kattegat. Sammen med udstillinger er der "Grejbank på Stranden" og tilhørende aktiviteter. (Vil blive opdateret med tider, debatter og foredrag)

LandboNord Landbonord er en landboforening og rådgivningsvirksomhed og repræsenterer landbruget til Naturmødet

Detaljer

LandboNord repræsenterer landbruget på Naturmødet, hvor vi vil have fokus på, hvordan landbruget kan bidrage til at passe på naturen samtidig med, at vi kan bruge den på en fornuftig måde. Vi har blandt andet stået for en del af de faunastriber, som forskønner landskabet og giver bedre vilkår for insekter og vildt. Vi vil også meget gerne samarbejde med andre organisationer for at sætte aktiviteter og lignende i gang som er med til at pleje naturen, skabe mere vildt og insekter eller ved at give oplevelser i naturen på en fornuftig måde.

Lyden af Danmark Kortlæg Danmarks lydlandskab

Detaljer

Hjælp forskerne med at samle lydoptagelser til det store forskningsprojekt Lyden af Danmark. Kom forbi og deltag i projektet, hvor Danmarks lydgeografi bliver kortlagt for første gang nogensinde. Du kan også høre mere om, hvordan dine optagelser kan hjælpe forskerne med at gøre nye opdagelser om natur, sundhed, økonomi og meget mere.

M/S Athene Hop om bord og besøg Fiskeriskolens fartøj M/S Athene

Detaljer

Fartøjet M/S Athene fra Fiskeriskolen i Thyborøn lægger til kaj på Naturmødet. Her kan du komme ombord på det 24 m lange skib, og gå på opdagelse på fartøjet, som bliver brugt til at uddanne fremtidens fiskere. Du finder M/S Athene ved "Fiskens Verden", hvor hele fiskerisektoren er samlet.

Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen viser hvordan vi arbejder med overvågning af vand, jord, luft og natur.

Detaljer

Besøg Miljøstyrelsen og hør om hvordan vi overvåger miljø og natur i Danmark. Du kan bla.: - se vandløbsdyr fra de det dårlige og det gode vandløb - se droner og ”videoslæde”, der bruges til kortlægning af ålegræs - gæt en naturtype - hør hvordan vi kortlægger og overvåger grundvandet - lær om screeninger for pesticider og de nye sprøjtefrie beskyttelsesområder - hør om artsovervågning og se nogle af de sjældne arter - hør om og hjælp os med at overvåge de invasive arter Er du vild med computerspil, så prøv en gang minecraft og få Danmarks geologi helt ind under huden. Kom og stift bekendtskab med de invasive arter i Danmark, hvordan de ser ud og hvad der gør dem skadelige. Hør hvordan de invasive arter forvaltes og hvordan du kan bidrage til overvågningen og bekæmpelsen.

Mindfulness i naturen Kreative workshops - Guidede naturmeditationer - Foredrag - Salg af bogen "Mindfulness i naturen".

Detaljer

Mindfulness i naturen kan bedst formidles ved at erfare det på egen krop. Eva Zelander tilbyder derfor alle tre dage guidede naturmeditationer ved stranden. Tilmeld dig ved vores stand, hvor du får et kort over mødestedet . I standen vil der være workshops i mindful akvarelmaling samt foredrag om, hvordan meditation og kreative aktiviteter i naturen giver hjernen en tiltrængt pause, udvikler vores evne til opmærksomhed og modvirker overbelastning og stress. Hør om teorierne og evidensen for, hvordan ophold i naturen påvirker os positivt både fysisk og mentalt, og hvordan du kan forstærke den positive effekt. Du kan høre mere om Pinsekurset: "Mindfulness i naturen" som Eva Zelander holder på Mors den 8. - 10. juni. og du kan du købe bogen "Mindfulness i naturen", til messepris.

Natur på Tværs af Nordjylland De 10 nordjyske kommuner deltager med den fælles stand "Natur på tværs af Nordjylland"

Detaljer

De sidste 2 år har de nordjyske kommuner samarbejdet i KTC regi om en fælles stand på Naturmødet i Hirtshals, og vi fortsætter succesen igen i år. I den fælles stand sætter vi fokus på den særlige nordjyske natur, hvad har naturen brug for, hvordan får vi mere, vildere og bedre natur og hvad gør naturen ved os? Hvor finder vi de stille og vilde natursteder ? Der vil være mange ideer til at mere vild natur, vilde børneaktiviteter, debatter, de bedste nordjyske kratluskere og entusiastiske lodejere som fortæller om deres natursteder.

NaturTjek 40.000 danskere naturtjekker allerede! Gør du? Mød Danmarks største citizen science projekt.

Detaljer

40.000 danskere naturtjekker allerede med deres smartphone! Gør du? Kom forbi og mød NaturTjek - Danmarks største citizen science projekt, som holder øje med Danmarks biodiversitet. Lær om naturens mange dyr og planter, og se om du kan spotte dem i naturen. Du kan også blive klogere på Projekt Biodiversitet Nu, som står bag app'en NaturTjek og være med i sjove aktiviteter for hele familien. Ved vores natur-kastevæg kan du vinde fede præmier! Hent app'en NaturTjek nu og bidrag til vigtig forskning om naturens tilstand. SMS naturtjek til 1272.

Naturens Fonde Kom og møde de forskellige fonde, der arbejder for natur i Danmark

Detaljer

På standen (nr. 25) vil du kunne møde hele fem naturfonde og få information om vores indsatser og muligheder.

Naturhistorisk Museum Aarhus Deltag i konkurrencer, rod i lort, mød forskere og hør om ulveovervågning og rewilding.

Detaljer

Naturhistorisk Museum Aarhus præsenterer det store formidlingsprojekt "99 arter at se, før du bliver voksen". I projektet vil Naturhistorisk Museum og Danmarks Naturfredningsforening være helt sikre på, at landets skolebørn i hvert fald kender 99 arter fra den danske natur, inden de bliver voksne. Arterne formidles gennem små film, i undervisningsmateriale og ved shows på landets folkeskoler. I standen på Naturmødet kan du fra fredag kl. 12 møde de 99 arter, høre mere om dem, se de første små filmklip, deltage i konkurrencer og meget mere. Du kan også være med til at rode efter insekter i kolort og hestepærer. Desuden byder vi indenfor til en række arrangementer, hvor du kan møde debatører, meningsdannere og forskere og høre meget mere om rewilding og ulveovervågning i Danmark.

Naturkraft Kom og mød Naturkraft og få en Naturkraft-krammer!

Detaljer

Naturkraft er en arena for naturens kræfter, der flytter grænser for, hvad leg og læring er. Lige nu rejser Naturkraft sig fra en mark lige uden for Ringkøbing. Vi åbner i 2020. På Naturmødet kan du få en smagsprøve på, hvad Naturkraft kommer til at omfavne. Vi sætter sanserne i spil og vil sammen give forståelse af naturens kræfter. Vi går fra snak til handling gennem leg med målet om at give en dybere forståelse for naturen. Dermed tror vi på, at vi i fællesskab kan passe på naturen og inspirere til en mere bæredygtig levevis. Vi glæder os til at se dig!

Naturmødets Information Få svar på stort og småt. Informationen holder åbent Torsdag 08 - 18 Fredag 09 - 19 Lørdag 09 -15

Detaljer

Få svar på stort og småt. Informationen holder åbent: Torsdag: kl. 08.00 - 18.00 Fredag: kl. 09.00 - 19.00 Lørdag: kl. 09.00 -15.00 I informationen vil du møde folk fra Naturmødet, Hirtshals Turistforening og Byforum Hirtshals, så du er i gode hænder, og vi er klar til at hjælpe dig med stort som småt.

Naturstyrelsen Kom og mød Naturstyrelsen, den statslige forvalter af vores fælles naturarv.

Detaljer

Kom og mød Naturstyrelsen, den statslige forvalter af vores fælles naturarv, som arbejder med at sikre at borgere kan opleve naturen både nu og i fremtiden. Hør om spændende naturprojekter, partnerskaber og om dit lokale naturområde.

PLAN Bi PLAN Bi arbejder på at skaffe Danmarks VILDE BIER meget mere mad og uforstyrrede steder at lægge æg.

Detaljer

Kom forbi vores humlebi-camper og få en snak om vilde bier, og hvordan vi hver især kan BEE BETTER.

Praktisk Økologi Landsforeningen Praktisk Økologi er for alle, der ønsker en bæredygtig hverdag .

Detaljer

Landsforeningen Praktisk Økologi er for alle, der ønsker en bæredygtig verden. Vi arbejder for at fremme økologisk havedyrkning og levevis i hverdagen. Det gør vi ved at give danskerne praktiske redskaber og viden til at leve en økologisk hverdag.

Professionshøjskolerne UCN og VIA Undervisning, udeskole, friluftsvejledning og natur

Detaljer

På denne stand kan du se og opleve hvordan der arbejdes med friluftsliv, natur og udeskole på lærer- og pædagoguddannelserne på UCN (Nordjylland) og VIA (Midtjylland). Kom og tal med studerende, se hvad CFU har af relevante materialer og deltag i workshops om udeskole og friluftsliv.

Rent Kattegat - uden havbrug Et bredt samarbejde på tværs af Kattegat er gået sammen imod planlagte åbne havbrug

Detaljer

På tværs af Kattegat er der indledt et samarbejde om at beskytte havmiljøet. Beredskabet Rent Kattegat samler aktører fra erhvervsliv, turismebranchen, naturorganisationer og borgerforeninger fra Nordsjælland, Anholt, Samsø og Djursland som arbejder mod planer om åbne havbrug i Kattegat. Vi ønsker i stedet at langtidssikre havmiljøet og de store rekreative interesser, som skaber turisme og arbejdspladser i kystkommunerne. Hør om EU-initiativet og deltag i debatter om retten til havets arealer og havplanen, betydningen af rene kyst- og badevande, bæredygtigt kystfiskeri, svenske erfaringer med en Maritim Nationalpark, lakselus m.m. Bag standen står: DN Syddjurs, DN Norddjurs, Anholt Grundejerforening, Gribskov DN, Miljøforeningen BLAK, Visit Djursland, Visit Nordsjælland, EU-initiativet.

SF Debat, quiz, lidt til ganen, snak om rød-grønne alternativer - alle er velkomne!

Detaljer

SF’s stand byder traditionen tro på en hyggelig oase i grønne omgivelser. Der bliver både lidt til ganen - og til eftertanken. Du kan quizze, lytte til debatter - eller blot finde et lille afslappende frirum i de hektiske festivaldage.

SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed SIND i Nordjylland ønsker en stand Gerne placeret tæt på Socialpsykiatrien i Fr.havn/Frisk i Naturen

Detaljer

En stand som fortæller om SIND's arbejde for mental sundhed - og hvad naturen kan gøre for at forbedre mental sundhed, og for at forebygge psykiske lidelser.

SPOR i Landskabet Vi har taget gåturen med på naturmødet og vi inviterer dig til at prøve den. Vi ligger i klitterne.

Detaljer

Kom med på sporet Naturen er åben og SPOR inviterer dig der ud. Vi ligger i klitterne over Roots scenen, se om du kan finde os. Fra klitterne inviterer jer ud på vores spor i landskabet. Se om du kan finde den rigtige rute, og løse vores opgaver. Vi glæder os til at give dig en autentisk oplevelse i naturen. SPOR åbner naturen. I samarbejde med danske landmænd, lodsejere og frivillige kræfter byder SPOR velkommen til oplevelser i det åbne landskab. SPOR er trampestier på privat jord i hele Danmark, og du er velkommen til at være med. Vores arbejde er støttet af Nordea-fonden.

Scandidact Oplev den interaktive sandkasse - et nyt og banebrydende redskab til læring om natur og geografi.

Detaljer

Byg bjerge, floder og vulkaner - og se dem komme til live! iSandBOX styrker koncentrationen, de sociale færdigheder og motorikken og stimulerer alle sanser! Lektioner i landformer og naturgeografi gøres til en leg - og giver en læring, man vil huske. Lær f.eks. om istidslandskaber, havets flora og fauna, dag/nat, vandmasser, dinosaurer, tektonik, koordinater, årstider, topografi og meget mere. Sandet træner motorikken, synsopfattelsen, de taktile sanser, hukommelsen, fantasien, samarbejde og kommunikation. iSandBOX er et sjovt, let og meget effektivt læringsværktøj for legebørn i alle aldre! Såvel voksne, som børn helt ned i 2-års alderen vil fascineres af iSandBOX, som er det perfekte redskab til sjov og interaktiv læring.

Socialdemokratiet i Hjørring kommune Besøg Socialdemokrstiet og få en dialog omkring det politiske arbejde med miljø og natur

Detaljer

Socialdemokratiet vil gennem debatpaneler og dialog vise vores bud på en grøn fremtid.

Spisekrogen Her serveres mad, øl, vand og kaffe. Alt laves som Grab & Go, men der kan også spises i teltet.

Detaljer

I Spisekrogen serveres der sandwich, fiskefrikadeller, økologisk flæskestegsburger og fish & chips. I baren er der kolde fadøl, sodavand og kaffe. Mad og drikke kan nydes i teltet, eller bestilles som take-away.

Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Du kan blive en del af et forskningsprojekt. Hør hvordan og vær med!

Detaljer

Fugle, insekter, frøer, myrer, fisk, bakterier og gopler. Over hele landet deltager helt almindelige mennesker i at skabe ny viden om arter, levesteder og sammenhænge i den danske natur. Nysgerrig? Du kan selv - sammen med resten af naturmødet - være med til at skyde et helt nyt projekt i gang, som skal afdække hvilke og hvor mange arter af bjørnedyr, vi har i Danmark. Vi starter selvfølgelig med Hirtshals! Kom og hør om nogle af Statens Naturhistoriske Museums eksisterende projekter, som inviterer borgerne med ind i forskning og videnskab.

Swarovski Optik Swarovski Optik - See the Unseen

Detaljer

SWAROVSKI OPTIK, med hovedsæde i Absam, Tyrol, er en del af Swarovski-koncernen. Den østrigske virksomhed, der blev stiftet i 1949, specialiserer sig i udvikling og fremstilling af optiske instrumenter med lang rækkevidde, der yder den største præcision på markedssegmentet for førsteklasses produkter. Kikkerterne, teleskoperne, riffelsigterne og de optroniske apparater er krævende brugeres foretrukne valg. Virksomhedens succes er baseret på den innovative styrke, produkternes kvalitet og iboende værdi samt deres funktionelle og æstetiske design. Påskønnelse af naturen er en væsentlig del af virksomhedens filosofi og afspejles smukt i dens miljøvenlige produktion og langsigtede engagement i udvalgte naturbevaringsprojekter.

Ulvens Vegetar Salon Vegetarmad med bid i, naturvin rød som solnedgangen & espresso så god, at du vil hyle mod fuldmånen

Detaljer

Ulvens Vegetar Salon beværtes af to ulve i forklæder, filosoffen Alexander Friis Vinther og kaospiloten Emil Winther fra Tversted. Under dække af at servere vegetarmad, som vi har jaget vildt fra Beirut til Marrakech og slagtet på Tversteds tundra, lurer vi gæster ind i en laber salon, hvor sanserne bedøves af lækker naturvin (vin lavet uden brug af sulfitter). Desuden vil vi i salonen have et åbent podcast-studie, hvor interessante naturgæster vil blive interviewet, og hvor spændende debatter om natursyn og filosofi vil finde sted. Ulvens Vegetar Salon og podcast-serien Ulveradio er en del af Tversted Eudaimonia - en projektvugge for kulturel og kommerciel vækst i en nabolandsby til Hirtshals, der hedder Tversted.

Vandreforeningen Fodslaw 38 lokalafdelinger fordelt i hele landet. Vi tilbyder vandreture for alle på flere niveauer.

Detaljer

Fodslaw er en vandreforening, der er åben for alle. Oprindeligt er den startet som en række foreninger rundt i Danmark, der trænede til at vandre på ruterne ved HÆRVEJSMARCHEN. Vi arrangerer vandreture hver uge og ind imellem rejser til den skønne natur - både i og uden for Danmark.

Vendsyssel Stenklub Vendsyssel Stenklub er en geologisk forening for mennesker med interesse for sten og fossiler.

Detaljer

I standen vil der være mulighed for at se sten og fossiler fra stranden. Man kan skære sten i stykker på en speciel sav, og man kan polere både flade og runde sten. På den måde kommer stenenes farver og strukturer tydeligt frem. Stenklubbens medlemmer vil hjælpe med det praktiske og svare på spørgsmål om de fremlagte sten. Der vil være mindre konkurrencer med mulighed for at vinde bøger om sten og fossiler. Vores udstilling ved siden af fyret er åben i hele perioden. Derfor anbefaler vi en tur derop. Samlingen er omfattende og meget oplysende. Lørdag vil der være foredrag og tur til stranden. Standen er åben i hele Naturmødets åbningstid.

Venstre i Hjørring Kommune Mød Venstre i Hjørring Kommune - her kan du møde partiets byrådsmedlemmer og folketingspolitikere.

Detaljer

Venstre i Hjørring kommune arbejder for lokalområdet. På denne stand kan du møde lokale partimedlemmer, byrådsmedlemmer og folketingspolitikere. Her kan vi diskutere alt fra flytning af Råbjerg Knude fyr, Plejeboligplan og lukning af lokale plejehjem, affaldssortering i kommunen til de store spørgsmål om brexits betydning for f.eks. det danske fiskeri og også spørgsmålet om "hvad er en anstændig udlændingepolitik" kan debatteres.

Verdens Skove - Lad den stå! Mød Verdens Skove, som sætter fokus på urørt skov til gavn for biodiversitet og klima.

Detaljer

At lade skoven stå urørt kræver handling i dagens Danmark, hvor det meste skov er ensformige produktionsskove. I dag forvaltes og drives langt det meste af de danske skove til fordel for tømmerproduktion, og skovene er i nogle tilfælde blot en forlængelse af landbruget, der drives for at optimere høsten og den økonomiske gevinst - på trods af, at vilde urørte skove er gavnlige for biodiversiteten, som er hårdt presset i Danmark, og for klimaet, som på globalt plan også er hårdt presset. Lige nu er Danmark langt fra at kunne opfylde vores forpligtelser om at opfylde Verdensmål 13 og 15 - for klimaindsats og livet på land. Derfor siger vi i Verdens Skove: Gør noget - Lad den stå!

Verdensmål Kom og leg med verdensmålene og find ud af hvad DU kan gøre!

Detaljer

I teltet for Verdensmål sætter vi fokus på, hvad vi hver især kan gøre for et bedre imorgen. Vi sætter fokus på hvad DU kan gøre der hjemme, på dit arbejde, i din forening - ja, lige der hvor du synes, der skal være fokus på verdensmålene. Vi har et mål hos os - alle som deltager i en aktivitet, går hjem med inspiration til at handle på et verdensmål. I løbet af de tre dage spiller vi et verdensmålspil, skyder politikere med vandpistoler, tegner verdensmål-superhelte, speed-dater med verdensmål, går demonstration og meget mere. Hvis du er en virksomhed, organisation, kommune eller bare dig selv, er du velkommen hos os til en dialog om, hvordan du kan handle på verdensmålene.

WWF Verdensnaturfonden Kig forbi WWF Verdensnaturfondens telt og bliv klogere på vores fantastiske have og livet i dem.

Detaljer

Kom forbi WWF Verdensnaturfondens stand, hvor du blandt andet kan fange bæredygtige fisk i vores fiskedam og vinde præmier. Du kan også gætte med, når vi eksperimenterer. Hvor meget mikroplast spiser muslinger i løbet af et døgn? Og hvordan påvirker forsuring på grund af klimaforandringer havets dyr? Du kan også teste din viden om fisk i vores store quiz, og så er alle børn velkomne til at komme og få en fin pandatatovering.

Zoo København Zoo København og naturbevarelse i Danmark

Detaljer

Zoo København og naturbevarelse i Danmark Zoo København er andet end løvebrøl og klappegeder. Vi er lige nu involveret i 10 naturbevarelsesprojekter i Danmark som bl.a. omfatter padderne strandtudse og klokkefrø og den smukke bille grøn pragttorbist. Kom forbi vores stand og bliv klogere på Zoos arbejde i den danske natur og mød nogle af dyrene og folkene bag.

Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening arbejder for en verden, der tænker og handler økologisk

Detaljer

Besøg Økologisk Landsforenings stand, hvor du kan høre om det vigtige samspil mellem natur og økologisk landbrug. Kom forbi til en snak med en økologisk landmand og økologi og natur. Vi uddeler også frøposer med en blomsterblanding, som du kan så i din have eller altankasse til glæde for bierne. Eller du kan være med i vores store økologiske naturquiz, hvor du har mulighed for at vinde fine øko-præmier. Økologien kan og vil skabe mere og bedre natur i landbruget. Samspil med og hensyn til naturen er dybt forankret i den økologiske tanke, og økologerne udvikler sig hele tiden. Dyrkning af jorden kompenseres med naturtiltag i markfladen og omsorg for de marginaljorder og landskabselementer, som rummer eller har potentiale til at rumme, værdifuld natur.