Vi opkalder vores børn efter naturen

Danskerne elsker naturen. Og noget tyder på, at vi elsker den mere og mere. I hvert fald er der de seneste 10 år dukket en række navne om på hitlisterne over mest populære navne, som kommer direkte fra naturens verden.

I 2017 var de mest populære navne til nyfødte danskere Ida og William. Men lidt længere nede af hitlisterne dukker nogle navne op, som kommer langt ude fra naturen.

Lærke – 287 nyfødte i 2017

Lærke er et rigtigt naturnavn. Navnet peger nemlig både til en fugl og en træsort. Lærker er en familie af spurvefugle, som omfatter hele 98 arter. I Danmark er særligt Sanglærken velkendt – faktisk er den landets 3. Mest almindelige fugl (Efter solsort og bogfinke). Træsorten “Lærk” er et stort løvfældende nåletræ, som findes over hele landet. Lærke er i 2017 på 17.-pladsen over populære pigenavne.

Mynte – 152 nyfødte i 2017

Mynte må kaldes et rigtigt modenavn – det er nemlig først dukket op på listen over de 50 mest populære pigenavne i 2017. Ude i naturen er Mynte en fællesbetegnelse for ca. 20 arter tilhørende læbeblomstfamilien. Mynterne bliver i almindelighed 40-50 cm. høje og er flerårige planter, der breder sig voldsomt. Vi kender duft og smag af mynte fra tyggegummi og fra sommerens kølige Mojito-drinks.

Storm – 215 nyfødte i 2017

Storm har været et populært drengenavn i en årrække. Faktisk går hele 2318 danske drenge og mænd rundt med det kraftfulde fornavn. Mere overraskende er det måske at også 13 danske kvinder bærer navnet. I naturen er Storm betegnelse for vind, som er stærkere end kuling og svagere end orkan. Teknisk fastlægges grænsen for storm til en middelvindhastighed mellem 24,5 og 32,5 m/sek

Birk – 114 nyfødte i 2018

Drengenavnet Birk lister sig ikke helt ind på listen over de 50 mest populære drengenavne – men det er tæt på. I alt bærer 935 danske drenge/mænd navnet. I naturen er Birk en familie af træer med ca 50 arter i Europa. De er hurtigtvoksende men forholdsvis kortlevede og mange af arterne kendes på den iøjnefaldende hvide bark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.