Hvad med alle de andre bier?

Der findes flere hundrede slags vilde bier i Danmark, men de fleste af os kender kun til honningbier. Det er synd og skam, synes bi-eksperten Sean Birk Bek Craig.
I en Naturmøde-episode af Vildt Naturligt slår han et slag for bedre betingelser for bierne, som slet ikke er så ivrige efter at stikke os, som vi tror.
Vicky fik ellers som barn at vide, at hun kunne blive stukket hele vejen gennem skosålerne. Og Johan bliver overrasket over, at mange bier bor helt alene.
Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen
Gæst: Sean Birk Bek Craig, biologistuderende bi-ekspert
Producer: Carsten Nielsen
Produceret i samarbejde med DR P1