Folkeklubben vender tilbage til Naturmødet!

Efter et års pause indtager Folkeklubben nu igen Thunderdomen med et brag af en torsdagskoncert.

Folkeklubben, som har været med siden Naturmødets begyndelse i 2016, har aldrig lagt skjul på, at de føler sig hjemme i Hirtshals og Thunderdomen, og det er således også en stor glæde, at vi kan genintroducere den populære trio som fast Naturmøde-institution.

Bandet er lige nu højaktuelle med det anmelderroste album,
‘Sort Tulipan’, som er deres fjerde i rækken, og antallet af store hits er efterhånden til at føle på. Mon ikke, vi også kan forvente at blive forkælet lidt med klassikere som ‘Fedterøv’, ‘Danmarksfilm’ og ‘Slå flint’?!

Koncerten arrangeres i samarbejde med 3F Skagerak, som i år kan fejre sit 100 års jubilæum i Hirtshals. Derfor har alle fagforeningens mere end 5000 medlemmer også fået en særlig invitation til at deltage i festlighederne.

Scenen er sat for en fyldt og feststemt Thunderdome, så sæt kryds i kalenderen torsdag den 23. maj kl.20.30 og deltag i den gratis folke-koncert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.