Vi lægger vægt på at få aktiviteter, hvor børnene er aktive og får mange sanser i brug. Så hvis I har en idé til en inspirerende aktivitet, hvor børnene kan røre, se, lugte, høre eller måske endda smage på naturen, vil vi meget gerne høre fra jer. Det kan være en undersøgelse af dyr eller planter, madlavning, en kreativ workshop, en lærerig leg, en guidet tur eller noget helt andet.
En aktivitet i skoleprogrammet skal vare mellem 30 og 50 minutter. I bestemmer selv, om I vil tilbyde en aktivitet kl. 10, kl. 11 eller begge tidspunkter. Én aktivitet bliver koblet med én skoleklasse. Hvis I tilbyder to aktiviteter, vil I således få besøg af to skoleklasser.
I bestemmer, hvor aktiviteten skal foregå. Skal det være på jeres stand, på havnen, på stranden, i klitten eller et helt andet sted?
Vi leder ikke efter aktiviteter, hvor børnene primært er passive, såsom shows, oplæsning, foredrag o.l. Denne type aktiviteter vil blive fravalgt.