Aktørhåndbogen

Velkommen til Hall of formidling - Her møder du de KÆMPE naturtalentere.

Kom lidt tættere på de tidligere vindere af prisen som Årets Naturformidler og find ud af, hvorfor det var netop dem, som fik titlen.

 

Asser Øllgaard og Brian Rasmussen - 2021

Naturformidlerne Asser og Brian fra Randers Regnskov fik prisen for at have været suveræne mestre i naturformidling i corona-tid, hvor de var superhurtige og gode til at få sat naturen på agendaen allerede få dage efter at vores børn var sendt hjem fra skolen. Deres programmer har være god og meget lærerig underholdning til de hjemsendte skolebørn, der hurtigt var parate til at snakke natur med hinanden, forældrene, lærerne – og Asser og Brian. De to vindere har samtidig har været med til give de hjemsendte forældre en smule arbejdsro i deres nye online arbejds- og hverdag.

 

Jonas Gadgaard - 2019 

Jonas Gadgaard er naturvejleder hos NaturKultur Varde og er også kendt som "Naturnørd" både på Facebook, Instagram og Youtube. Jonas er et naturtalent indenfor fortælling og naturvejledning. Hans friske og sprudlende entusiasme og fortælleglæde om naturen er smittende og opløftende, og med vid og entusiasme får han støt flere og flere følgere på de sociale medier, hvor han er et lysende eksempel på, hvordan god naturformidling kan skrues sammen.

 

Karin Winther – 2018

Karin er naturvejleder og arbejder bl.a. med Naturekspeditionen i Vesthimmerlands Kommune. Karin modtog mange nomineringer, som hver især beskrev de mange projekter, som hun har gang i, hendes fantastiske arrangement og energi. Samtidig har der været stor fokus på, hvor mange Karin har hjulpet gennem sit arbejde i naturen. I indstillingerne skrev folk bl.a.:

"Karin står for et utal af spændende og lærerige arrangementer på Naturbaserne-tiltag, som gør såvel børn som voksne klogere på naturen ved at tage os med ud.”

 

Vicky Knudsen – 2017

Vicky vandt i 2017, fordi hun har evnet at ramme en målgruppe, som mange naturformidlere ofte opgiver fra starten – teenagerne. Dem når hun eksempelvis ud til igennem de sociale medier, men hun mestrer også den direkte formidling ude i naturen. Med sin solide faglige baggrund som biolog og ornitolog – og en ung, energisk og sjov tilgang til sit alsidige virke – mente dommerne at se en rollemodel, som ikke før var set i naturformidlerkredse.

 
 
Morten D.D. Hansen – 2016

I indstillingerne blev Morten beskrevet således: ”Mortens forudsætninger er en gudsbenådet naturglæde, taknemmelighed over i sit liv at være vidne til naturens forunderlige univers – og så har han med årene tilegnet sig en dyb og detaljeret naturhistorisk faglighed, som er unik i dansk naturformidling”. ”Morten formidler blændende, med vid, kant, dygtighed og stor originalitet. Og vigtigst af alt, han får mange andre til at interessere sig for natur – også dem, der synes, natur er håbløst uvedkommende!” 


 
Bjørli Lehrmann – 2016

Som den allerførste løb Bjørli afsted med titlen som Årets Naturformidler tilbage i 2016. Det gjorde hun fordi, hun er en ildsjæl med en enorm grundlæggende viden og en nysgerrig og undersøgende tilgang til særligt svampe og dyr. På de sociale medier formidler hun sine egne billeder og film, besvarer spørgsmål og stiller gåder – og hendes hjemmeside rummer enorme mængder af information. Børnene elsker at besøge Bjørli i Vestre Hus (hendes naturcenter), hvor hun blandt andet har levende og udstoppede dyr.