Learn

Learn er scenen for faglig formidling. Scenen er bygget op som et klasseværelse eller en skolestue, hvor det ukendte, svært tilgængelige eller overraskende foldes ud.

Man går derfra med viden, man ikke havde i forvejen og her vil der i højere grad fokuseres på spørgsmål og svar, fremfor en klassisk debat.

Tonen er venligt undervisende, og der er plads til læring og nysgerrighed med slides, props, eksempler osv. - også af den levende slags.

Der er typisk én eller to oplægsholdere, der står ved en tavle, whiteboard eller skærm. Oplæg er tænkt som præsentation af nyeste viden og gerne med præsentation af flere indgangsvinkler. 

Learn scenen er opbygge i samarbejde med Nordsøen Oceanarium samt Aalborg Universitet. Læs mere herunder: 

Urban design-studerende fra Aalborg Universitet har i kurset ‘Landskab & Bygning’ arbejdet med at skabe små arkitektoniske installationer til udvalgte steder i det karakteristiske landskab omkring Hirtshals.

Fokus har ligget på brugen af stedsspecifikke potentialer til at skabe lokal udvikling, med særligt fokus på, hvordan  man nænsomt kan øge tilgængeligheden og understøtte landskabelig herlighedsværdi med respekt for stedet og naturen. Udvalgte projekter fra kurset er udstilling igennem plancher og modeller på LEARN-scenen.

Ansvarlig redaktør: Daniel Rask