16. marts 2018

NaturNight i Aalborg


Skrevet af Rebecca Knudsen

Så er der naturquiz, debat og livemusik. Kom og oplev et udvalgt publikumspanel dyste med politikere om at gætte den rigtige naturlige forklaring. Sebastian Klein og Morten DD præsenterer efter tur en forklaring på et naturligt fænomen. Holdene skal gætte, hvilken de tror er den rigtige.

Kig forbi Aalborg Streetfood og vær med. Vi giver en gratis øl eller sodavand og en god oplevelse i naturens tegn. 

Vicki Knudsen, Danmarks bedste naturformidler 2017, er vært for hele herligheden, mens Sebastian Klein, Morten DD, Tina French, Thomas Kastrup-Larsen, Vicky Knudsen, Johnny Hefty, Kristoffer Storm, Lasse Olsen og Christian Gade er klar til at quizze, debattere om natur i Aalborg og underholde.

Det er mandag d. 26. marts fra 19.00-21.00 på Aalborg Streetfood. Vi glæder os til at se dig!