Hærvejen i Nordjylland

Hærvejene i Nordjylland er fantastiske vandre- og cykelruter gennem den nordjyske natur og kultur. Et østligt og et vestlig ruteforløb fører fra Viborg til henholdsvis Frederikshavn og Hirtshals.

På standen kan du høre om de forskellige ruter og de mange spændende oplevelsesmuligheder de byder på. Du kan møde folk som har vandret eller cyklet ruten, og få tips til hvordan en oplevelse på Hærvejen kan passes ind i din ferie eller hverdag.

Natur og landskaber langs ruten er righoldige og varierede, og ruten er lagt så der er masser af muligheder for at opleve kultur og historie undervejs. Med shelterpladser, herberger, bed&breakfast og hoteller langs ruten er der overnatningsmuligheder for en hver smag.


Standen drives af Nordjysk Netværk for Naturoplevelser, et samarbejde mellem de nordjyske kommuner og Naturstyrelsen. Her vil vi fortælle om arbejdet med at drive og vedligeholde faciliteter og aktiviteter i naturen i Nordjylland, hvorfor det er vigtigt, og hvorfor det er udfordrende. Du kan også møde vores kolleger fra Oslofjordens Friluftsråd, som sikrer borgere og turister i Osloområdet fantastiske friluftsmuligheder.

 

 

Ansvarlig redaktør: Rebecca Dalgaard Knudsen