Se hvem du kunne møde i The Village 2017

I The Village kunne du møde en hel række spændende organisationer og foreninger.

Det Dyreetiske Råd

Kan fisk opleve smerte? Er det ok at opdrætte og udsætte fasaner for at skyde dem? Er rewilding, hvor husdyr skal klare sig som vilde dyr, foreneligt med god dyrevelfærd? Hvad er et godt dyreliv, og hvilke forpligtelser har mennesker over for dyr?

DTU Aqua: Forskning i bæredygtigt fiskeri

Påvirker lystfiskeri antallet af fisk i havet? Kan fiskerne beskytte deres fangst mod sæler? Hvordan kan ny teknologi mindske udsmidet af fisk? Det er nogle af de emner, der blev taget op på DTU Aquas stand.

Enhedslisten

Enhedslisten var igen i 2017 klar i deres rød-grøn bod. Her kunne du bl.a. debattere hvordan vi skaber en visionær naturpolitik, kvotekonger og kystsikring.

Fisk jomfruhummer med tejner

Her kunne du opleve den bevaringsværdige 20-tons fiskekutter, Anton, som tilhører Levende Hav.

Folkekirken

Folkekirken var også med på Naturmødet. Her kunne du høre og læse om Folkekirken og kristendommens syn på naturen.

Fotofestival - naturen i fokus

Standen præsentere deres lille forening, som hvert år arbejder med at lave fotofestival.

Green Square – Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Sæt dig omkring bålet, bliv klogere eller tag en diskussion. Sådan løs opfordringen på Green Square, hvor du kunne møde forskere, undervisere og studerende fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Gyldendal

Vi ved noget om natur og naturvidenskab! Vil du også vide mere? Gyldendal Natur har gennem mange årtier udgivet bøger om natur og naturvidenskab. Vores forfattere er eksperterne. Bøgerne giver dig adgang til deres viden. På Naturmødet kunne du på Gyldendals stand møde nogle af forfatterne, møde redaktørerne for bøgerne og høre nærmere om udvalgte naturemner.

Hjørring Vandselskab A/S

Vand er en dyrebar ressource, som vi låner fra naturen. En ressource, som vi skal passe rigtig godt på, for at kunne blive ved med at nyde rent drikkevand fra hanen.

Hvalerne i Nordsøen - mød havets kæmper!

Skelettet af den strandede finhval fra Blokhus var omdrejningspunktet når guiderne fra Nordsøen Oceanarium øsede ud af deres viden om havets kæmper - hvalerne.

Ansvarlig redaktør: Rebecca Dalgaard Knudsen

Kort over Hjørring