Børnenes Naturmøde

Fredag den 19. maj 2017 stod Naturmødet i børnenes tegn.

Naturmødet er også for børn, og som et forsøg i 2017 havde vi inviteret skoleklasser fra Hjørring Kommune til at deltage. Klasserne deltog i forskellige aktiviteter, som var arrangeret af alle vores aktører. 

Alle skoler og klasser er selvfølgelig altid velkommen på Naturmødet, så har du et ønske om at din klasse skal deltage så kontakt Naturmødets sekretariat og hør mere. 

 

DIT, MIT ELLER VORES VANDLØB? - Dilemmaspil for 7.-9. - klasse

I forbindelse med Naturmødet i Hirtshals den 18.-20. maj 2017 har Hjørring Kommune udviklet dilemmaspillet ”Dit, mit eller vores vandløb”. Spillet er beregnet til naturfagsundervisning, men kan også benyttes i samfundsfag eller i den understøttende undervisning. 

Som lærer kan du benytte spillet, når det passer bedst ind i din årsplan, også selvom du og dine elever ikke deltager på Naturmødet, men vi håber da, at vi ses i Hirtshals :)

Hent dilemmaspillet her...

 

 

 

     

 

 

 

 

Clio online har udviklet undervisningsforløbet "Biodiversitet"

Det digitale undervisningsforlag Clio Online har i forbindelse med Naturmødet i Hirtshals udviklet undervisningsforløbet ”Biodiversitet”.

I forløbet kan eleverne beskæftige sig med flere af de spørgsmål, der er på dagsordenen til Naturmødet. Er biodiversitet vigtigt? Er det fornuftigt at forbedre naturtyperne og biodiversiteten, eller er det følelserne for naturen, der løber af med os? Og hvad er det der biodiversitet overhovedet for noget?

Forløbet er i anledning af Naturmødet gjort frit tilgængeligt for alle skoler i Hjørring og Frederikshavn Kommuner.

Abonnerer du på Clio Online har du selvfølgelig også adgang til undervisningsforløbet ”Biodiversitet”.

Læs mere om forløbet her...